Viceborgmester i stormvejr efter udtalelser om atomaffald

Socialdemokraten Poul Andersen fra Roskilde står helt alene med idé om at lade atomaffald blive på Risø DTU.

Roskildes viceborgmester Poul Andersen er kommet i stormvejr - efter en kommentar om attomaffaldet på Risø. 

I weekenden sagde  til Dagbladet Roskilde, at atomffaldet godt kan blive på Risø.  Der skal bare bygges en forsvarlig opbevaring til det:  

- Vi kommer aldrig af med det atomaffald alligevel. Christiansborg er ikke deres opgave voksen. De kan ikke træffe en beslutning, så i stedet for at det skal stå usikkert på Risø de næste 20-30 år, inden der måske kommer en afgørelse fra folkene på Christiansborg, så synes jeg, vi skal træffe en beslutning om at lade det blive her, lød det fra den socialdemokratiske viceborgmester. 

Men det er en holdning,  han står meget alene med. Poul Andersen bliver helt underkendt af Roskildes andre byrådsmedlemmer. 

Borgmester og partifælle Joy Mogensen - og også Venstres gruppeformand Bent Jørgensen - understreger, at Poul Andersens idé bestemt ikke er nogen officiel politik. 

 

- Poul Andersens præmis er forkert. Vi skal ikke bare opgive fordi Folketinget ikke er deres opgave voksen. Det er suverænt op til Folketinget at træffe den rigtige beslutning i denne sag, og ingen af de rapporter der er lavet, peger på Roskilde som den sikre løsning, siger Bent Jørgensen til Dagbladet

Det er mandag ikke lykkedes at få en kommentar fra Poul Andersen selv.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik