Vibeke har brugt de seneste to år på at klargøre sig til sit livs eventyr. Foto: Privat

Du kan følge Vibekes rejse på hendes blog: fravesterbrotilverdensende.dk Foto: Privat

Hele ruten er ikke på plads. Men her er den foreløbige tur.

1 af 3

Vibeke har aldrig sejlet: Nu rejser hun jorden rundt som skipper

For to år siden havde Vibeke Svenningsen aldrig sat sine ben på en sejlbåd. Lørdag klokken 10.00 sejler hun ud som skipper på en jordomrejse.

34-årige Vibeke Svenningsen, der indtil i dag har haft fast adresse på Vesterbro, sejler nu ud på sit livs eventyr. De sidste to og et halvt år har hun brugt på at forberede sig på denne dag. 

- Jeg sejler ud som skipper. Det er min båd - og mig, der er skipper. Jeg har lært så mange ting. Jeg har lært at lodde, jeg har lært om vind- og vejrforhold, om vores jordklode. Det er en verden af viden, der har åbnet sig for mig. Og det har været fantastisk. 

Læs også Jæger på jagt efter løs kænguru i Køge

Vibeke fortæller, at hun syntes, det ville være "for nemt" at tage endnu en backpackertur. Hun havde brug for at blive udfordret mere på nye kompetancer, samtidig med at hun kunne stempe ud af hverdagslivet. 

- Jeg har haft en lyst til at stå af.. Leve et stille og mere simpelt liv i en periode, siger Vibeke og forsætter: 

- Det eneste man behøver at holde øje med på de lange strækningner er, at solen går op og ned. Jeg tror, det er sundt at opleve i en periode. 

Beslutningen om at blive skipper og tage på jordomrejse kom på baggrund af flere ting. Vibeke Svenningsen var nyuddannet og begyndte at tjene penge, men hun oplevede ikke at kontoen blev større, men blot at forbruget voksede. 

- Det føltes ikke rigtigt. Jeg skulle noget andet. Og så så jeg programmerne om familien Beha i tv. Det gav et ekstra skub. 

Hele ruten er ikke på plads. Men her er den foreløbige tur.

Jeg er nervøs

Vibeke Svenningsen føler, at hun har gjort alt for at få en sikker rejse, og der er derfor ikke noget hun frygter. Men hun er klar over, at det bliver en stor udfordring. 

- Jeg er simpelthen så glad og spændt. Men også nervøs. Jeg har ikke sejlet særlig meget. Min første bekymring er, at jeg skal lægge til i Gilleleje havn - det er en fremmed havn. Senere er det andre ting, jeg bliver bekymret over, siger Vibeke Svenningsen. 

Læs også To gråhajer fundet i Hvidovre: Fagfolk leder efter svar

Hun har allieret sig med en erfaren langtidssejler og mange gaster. Nogen af dem med erfaring. Andre har aldrig stået på en sejlbåd før de påmønstrer hendes. 

Det næste halvandet års sejlads er planlagt, men længere ud vil Vibeke Svenningen ikke planlæge. Der skal være plads til at følge, hvad hun føler for. Og hun vil ikke lægge stramme planer. 

- Det er jo planen, at jeg skal ud på en jordomsejling. Men det må ikke være målet i sig selv. 

Vibeke Svenningsen

- Det er jo planen, at jeg skal ud på en jordomsejling. Men det må ikke være målet i sig selv. Jeg håber, at jeg bliver så bidt, at jeg bare må hele vejen rundt. Men det kan også være, at jeg tænker nu er det nok undervejs, og i stedet sælger båden og backpacker hjem. Det vil tiden vise. 

  Foto: Privat