Vi vil gerne have god behandling - skidt med afstanden

I en ny undersøgelse svarer 66 procent at de mener at specialister er det vigtigste, når de skal behandles på sygehuset. Afstanden til hospitalet er kun nummer fem på ønskelisten.

Hvor mange kilometer der er til sygehuset, betyder langt mindre end lægefaglige specialister, indflydelse på behandlingen og pleje. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Regioner. Det skriver Politiken.

Ifølge Karsten Vrangbæk, professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, afspejler prioriteringen, at der de sidste år er sket en udvikling i befolkningens syn på afstanden til sygehusene.

- Fra politisk side har man de sidste 10 år argumenteret for 'øvelse gør mester'-tankegangen, hvor større enheder betyder mere erfaring, og det er nu for alvor ved at slå igennem i befolkningen, siger Karsten Vrangbæk.

Det får både professor Karsten Vrangbæk og direktør i Danske Patienter Morten Freil til at sige, at der skal en flerstrenget strategi til på området.

Måske ikke så overraskende er det ifølge undersøgelsen folk bosiddende i landområderne, der er mest villige til at køre langt til sygehuset, mens indbyggere i hovedstadsområdet er mindst villige.

Mens 15 procent af indbyggerne i landdistrikterne mener, at det er rimeligt at have mere end 30 kilometer til sygehuset, når man er kommet akut til skade, er det kun 5 procent af indbyggerne i hovedstadsområdet, der finder samme afstand rimelig.

Samme vurdering lyder fra direktør i Danske Patienter Morten Freil.

- Befolkningen har erkendt, at hvis man vil sikre den bedste kvalitet i sundhedsvæsnet, kræver det, at man rejser lidt længere, siger Morten Freil.

Dog mener 63 procent, at det er rimeligt at køre 30 kilometer eller mere, når der er tale om planlagte operationer, mens det kun 9 er procent, der finder det samme antal kilometer rimeligt, når man er kommet akut til skade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik