07:26

Video: Scanpix

"Vi skal ikke dæmonisere borgere fra Tingbjerg"

Ingen bussluse mellem Tingbjerg og Mørkhøj. Så langt er politikerne enige. Men så ender enigheden også her.

Københavns Kommune har foreslået at oprette en bussluse mellen Tingbjerg i København og Mørkhøj i Gladsaxe. 

Til aftenens valgdebat i Gladsaxe var politikerne dog enige om, at de ikke vil have busforbindelsen. Men de var ikke enige om, hvorfor de ikke vil have den nye trafikordning. 

Det er naturområdet, vi skal bevare. Det er det, der er det centrale spørgsmål.

Lars Abel, spidskandidat, Konservativ

- Vi skal ikke have nogen busforbindelse igennem fredede områder, siger borgmester Trine Græse, spidskandidat, Socialdemokratiet. 

- Venstre har hele tiden været imod, at der skal være busforbindelser mellem Tingberg og Mørkhøj, der er bander i Tingbjerg, siger Pia Skou, som er spidskandidat for Venstre.   

Læs også Overgravet gasledning i Gladsaxe

"Det handler om at bevare et fredet område"

Pia Skous udtalelse om at holde de kriminelle fra Tingbjerg væk fra Mørkhøj var dog netop noget, som fik de andre i panelet til at råbe op. For ifølge dem er det ikke bande-kriminaliteten, der afgører, om der skal være en bussluse. 

- Noget der provokerer mig i denne her debat, det er, at vi skaber en dæmon i Tingbjerg. Hvis de unge mennesker i Tingbjerg gerne vil flytte sig, så flytter de sig. Det er mennesker og borgere, som er en del af det her fællesskab, siger Serdal Benlig, som er spidskandidat for SF i Gladsaxe og fortsætter: 

 Venstre har hele tiden været imod, at der skal være busforbindelser mellem Tingberg og Mørkhøj, der er bander i Tingbjerg.

Pia Skou, spidskandidat, Venstre

- De problemer, som de har der, bliver ikke importeret, fordi der kommer en bussluse, hvis der skulle komme en bussluse, hvilket der ikke gør. Der er jo en stig i forvejen, siger han.

Den konservative Lars Abel mener også, at det skal handle om at bevare et fredet område - og ikke om at holde bestemte mennesker væk. 

- Det er naturområdet, vi skal bevare. Det er det, der er det centrale spørgsmål, siger spidskandidaten for de konservative.

Du kan se den fulde debat om bussluserne øverst i artiklen. 

Læs også Demokrati eller valgflæsk? Mere magt til borgerne i Gladsaxe