Bekymrede beboere: Vi føler os presset af Blackstone

Amerikanske Blackstone har købt mindst 140 ejendomme i København. Beboerne er bekymrede, Fredag var repræsentanter fra Blackstone i Danmark, Vi forsøgte at stille spørgsmål.

Jesper Langberg bor i Holckenhus, som Blackstone har købt. Skuespillerens farfar var med til at bygge ejendommen. Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

TV 2 Lorry fik et tip om at Blackstone var i byen og forsøgte at få et interview Foto: TV 2 Lorry fik et tip om at Blackstone var i byen og forsøgte at få et interview

1 af 2

Den amerikanske kapitalfond Blackstone har indenfor de seneste år opkøbt et stort antal udlejningsejendomme i København. Mange steder har de iværksat omfattende renoveringer. Mange frygter, at de store udenlandske investeringer vil fjerne de sidste billige boliger i København. renoveringerne betyder, at lejere oplever gener og mange er bekymrede for om deres husleje stiger.

- Det lyder som om, de kaster med gamle pengeskabe, siger Melanie Johansson, som bor i Holckenhus i Københavns Indre by, som er en af de ejendomme Blackstone har opkøbt. 

Melanie Johansson bor i en af Blackstones ejendomme Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

Hun viser TV 2 Lorry nogle revner i loftet, som hun siger, er kommet efter de store renoveringer gik igang. Den folkekære skuespiller Jesper Langberg bor også i Holkenhus, som hans farfar har været med til at bygge.

Jesper Langberg bor i Holckenhus som Blackstone har købt. Skuespillerens farfar var med til at bygge ejendommen. Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

- De er nogle mennesker, der er fuldstændig ligeglade med, hvem der bor der, siger han til TV 2 Lorry.

Blackstone er en af verdens største ejendomsinvestorer. I alt investerer kapitalfonden for 457 millarder dollars. Det er 3000 milliarder kroner. Ifølge deres egen hjemmeside er ivesteringsstrategi at købe, sætte i stand og så sælge videre til den rette langsigtede ejer.

- Buy it, fix sell it, (køb, renover, sælg red.) siger Jon Gray, som er Global Head og Blackstone Reak Estate i en video, der ligger på Youtube.

TV 2 Lorry vil gerne stille nogle af beboernes mange spørgsmål direkte til Blackstone. De har flere gange besvaret medier med skriftlige spørgsmål, men de kan være ret svære at få et interview med.

Men i fredags fik vi på redaktionen et tip om, at Blackstone var i byen for at besigtige nogle af de ejendomme de har købt. På listen er der seks adresser og nogle tidpunkter for, hvornår Blackstone har tænkt sig at være på stedet. Vi tog ud for at se om vi kunne få dem i tale.

Ifølge listen over de steder skal Blackstone besøge, skal de være på Bjerregaardsvej nummer 11 i Valby om formiddagen. Ligesom mange andre ejendomme Blackstone har overtaget med hjælp fra 360 North er huset under renovering. TV 2 Lorry mødte dog ikke nogen fra Blackstone på adressen.

Bjerregaardsvej 11 i Valby er et af de steder Blackstone besøgte Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

Ejendommen i Vølundsgade 4 på Nørrebro er også ejet af Blackstone og administreret af 360 North. Vi ringede på og blev inviteret op til en af lejerne, Luna Tindbæk.

- De startede med bare at sætte et stillads op ude foran vores hjem, siger hun.

Loftsrummet, der ligger ovenpå Luna Tindbæks lejlighed er ved at blive lavet om til en lejlighed. I sommres betød manglende afdækning at hun fik sig en overraskelse.

-  Det regnede ind i 4 ud af 5 rum. Det har gvet mig skimmelsvamp i en af mine vægge i mit soveværelse, siger hun.  

Luna Tindbæk fik vand ind i lejligheden Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

I to af opgangens lejlighed er beboerne flyttet ind efter 360 North og Blackstone overtog. Der betaler de nu over 12.000 kroner om måneden i leje. Cirka dobbelt så meget som de beboere, der boede der i forvejen og som er beskyttet af lejeloven.

- Det er da totalt uretfærdigt, men jeg ved ikke hvordan loven virker, men de må jo have lov til det på en eller anden måde, siger hun.

07:10

Se TV-indslaget om de bekymrede beboere her

Luk video

Når en lejerne flytter får udlejer mulighed for at sætte lejligheden i stand indvendigt. Og så kan de hæve lejen markant.

- Altså de vil jo bare have os ud, så de kan få totalrenoveret lejligheden, så de kan få sat huslejen i vejret, siger Luna Tindbæk.

I alt har vi talt med 15 af beboerne fra de seks ejendomme, der står på Blackstones besøgsliste. Alle fortæller, at der kort efter at kapitalfonden overtog, blev iværksat store renoveringer. For eksempel i ejendommen, der ligger i Trepkasgade 15.

- De har sat nye postkasser op og skiftet dørtelefonen til et videosystem - det var kun halvanden år gammelt, siger Frederik Greve Christensen som bor i Trepkasgade 15. 

Flere lejere føler ikke, at det er de mest nødvendige renoveringer, der bliver prioriteret. En af dem er Anette Birck, der bor i Stormgade.

 – Det virker som om, man laver nogle hurtige quick and dirty løsninger og vil lave nogle hurtige penge på det. Det er bare superrægeligt fro sådan en kulturarv som sådan en bygning som den her er, siger hun til TV 2 Lorry.  

Anette Birck, beboerformand, Holckenhus Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

I sidste uge kunne vi fortælle at Blackstone netop har købt tre ejendomme på Frederiksberg for en milliard kroner – beboerne er bekymrede.

- Det er meget trist, folk sover ikke om natten, sagde Karin Borup, som var en af cirka 200 der mødte op foran Frederiksberg Rådhus for at demonstrere imod salget af de tre ejendomme.

Lejere på Frederiksberg demonstrerede imod at Blackstone overtager tre ejendomme. Karin Borup var en af dem, der mødte op.

Dengang sagde LLO at Blackstone og 360 North typisk sætter store renoveringer i gang på fællesarealer, varsler huslejestigninger og forsøger at få beboere ud.

- Det er det vi kalder "Shake the buliding", altså prøve at ryste bygningen for at se, hvem der falder ud, så man kan genudleje deres ejendom til en meget højere leje, sagde Claus Højte som er direktør i LLO København.

Claus Højte, Direktør, LLO København

Siden 1 januar 2017 har 360 North haft 85 sager i huslejenævnet – 55 er stadig verserende.

Vi har fået en fælles udtalelse fra Blackstone og 360 North. Her skreiver de blandt andet:

"Vi kan forsikre alle vores lejere om, at vi er dybt engagerede i at være langsigtede og ansvarlige ejere af vores københavnske ejendomme nu og i de kommende år."

Og:

"Hvad angår husleje, kommunikerer vi altid helt åbent over for vores lejere. Og eventuelle ændringer er altid i tråd med den danske lejelov og i fuld overensstemmelse med markedsstandarder. Vi forsikrer naturligvis, at ingen lejere vil eller kan blive presset til at forlade deres hjem helt i overensstemmelse med lejeloven."

Jesper Langberg bruger langefingeren til at vise, hvad han synes om Blackstones.​​​​ Foto: TV 2 Lorry

I Ejendommen Holckenhus - hvor Jesper Langberg bor - i Indre By oplever flere af de beboere TV 2 Lorry mødte gener på grund af renoveringen.

- Der er revner i loftet. Det er smaddersynd, for det er sådan et flot loft, siger Melanie Johansson til TV 2 Lorry. 

 - Vi får ingen informationer får og de går igang uden at man har fortalt os, hvad der skal ske, siger Gerda Scheller-Nielsen dom også bor i ejendommen.

Gerda Scheller-Nielsen undrer sig over at hendes vinduer skal skiftes, selvom de kun er to år gamle. Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

Hun undrer sig over, hvad det er, de nye ejere har valgt at renovere. For eksempel hendes vinduer, som er ned til to år gamle.

 -  Når vinduerne fungerer, de endte i en container, de kan ikke engang genbruges, siger hun.

Morten Mathiassen er er byggesagkyndig og ikke imponeret over de renoveringer, der er gennemført i Holckenhus Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

Vi fik en byggesagkyndig til at se på Scheller-Nielsens vinduer. Ifølge ham kan det godt forsvares at udskifte vinduerne, men han er ikke imponeret over håndværk og materialer.

- Det er sådan en hurtig renovering. Man kommer og tager nogle gamle vinduer ud og knalder man nogle nye ind og det hele er overstået på en dags tid. Skulle de lister have passet..skulle der ikke have ligget en fuge...sådan kan man blive ved, siger Morten Mathiasen som arbejder for hjemmesiden byggesagkyndig.nu, imens han viser, de steder frem, han synes burde have været bedre udført.

- Det er ren økonomi, uddyber han.

I mailen skriver Blackstone og 360 North:

"Enhver renovering udføres naturligvis i overensstemmelse med alle gældende regler og love, og vi renoverer kun, når der er en god årsag"

Og: 

"Blackstone og 360 North forpligter sig til det højeste niveau af service og professionalisme, og vi tror på åben, gennemsigtig og regelmæssig kommunikation med vores lejere."

Og:

"Som enhver udlejer kan forstå, kan der opstå enkelte uforudsete problemer, når man har 1.900 lejemål på tværs af over 140 ejendomme, men vi agerer altid hurtigt og effektivt for at løse eventuelle problemer."

TV 2 Lorry ville som sagt også gerne stille et par spørgsmål direkte til Blackstone. Når vi tidligere har forsøgt, er de ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Men i fredags skete der pludselig noget. De dukkede op midt under interviewet med Jesper Langberg. Vi forsøgte at stille et par spørgsmål til dem, men fik intet svar. 

- Det tror jeg ikke, de har de ikke forberedt sig på, sagde Lars Pærregaard fra 360 North til TV 2 Lorry.

Lars Pærregaard fra 360 North Foto: Espen Slavensky - TV 2 Lorry

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret