Vi er på vej mod amerikanske tilstande

På A-holdet finder man folk med private sundhedsforsikringer med
let adgang til behandling på private klinikker - og med mulighed
for at komme forrest i køen til offentlige hospitaler. På
B-holdet de arbejdsløse, børnene og pensionisterne.»Regeringen
er godt på vej til at gøre sundhed til et marked, hvor man bare
køber en ydelse. Det skaber overbehandling af patienter, der
ikke fejler det mindste. Samtidig med at andre ikke får den
behandling, de har brug for,« siger Bent Hansen til
Information.Det frygter han, vil true den lige adgang til
sundhedsvæsnet, som han mener er helt afgørende. »Hvis den fri
adgang forsvinder, så mister vi en helt fundamental søjle i
vores velfærdssamfund,« siger han. Bent Hansen er også nervøs
for, at vi nærmer os amerikanske tilstande, hvor en del af
befolkningen har meget ringe adgang til behandling i
sundhedsvæsnet, og hvor en stor del af de offentlige
sundhedsudgifter bliver slugt af privathospitaler og
forsikringsselskaber.»Hvis denne udvikling fortsætter de næste
fire-fem år, er vi godt på vej til amerikanske tilstande,« siger
han.For Bent Hansen er de private, arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer en af de afgørende årsager til den øgede
ulighed i sundhedsvæsnet.»Se på dem, som bliver afskediget i
øjeblikket. Det er især folk med en kort uddannelse, som fra den
ene dag til den anden mister deres sundhedsforsikring,« siger
han til Information. Helst så Bent Hansen forsikringerne
afskaffet. Men hvis det ikke er muligt, så i det mindste at få
afskaffet muligheden for at trække dem fra i skat.»Vi betaler
alle til sundhedsforsikringerne over skattebilletten. Det er
altså mærkeligt, at dem uden forsikring er med til at betale, så
de andre kan komme forrest i køen.« P.t. er der dog ikke den
store udsigt til, at fradragsretten forsvinder. I hvert fald
undlod regeringen og Dansk Folkeparti at følge
Skattekommissionens forslag om at fjerne fradraget i den
skattereform, de netop har vedtaget. - Men udnytter
forsikrings-selskaberne ikke blot den ledige kapacitet i det
offentlige sundhedsvæsen ved at hyre lægerne i deres fritid?»Det
argument holder ikke en meter. Vi mangler læger og
sygeplejersker, men kan ikke konkurrere med de private
lønninger.«I det danske sundhedsvæsen er man i høj grad
ansvarlig for sin egen behandling: Man skal selv få øje på
symptomerne, rykke for at komme til læge og sørge for at stille
de kritiske spørgsmål. Ifølge Bent Hansen er det klart lettest
at begå sig for de højtuddannede.»De ressourcestærke taler samme
kode som vores personale. De er bedst til at tale deres sag.«At
lavtuddannede har svært ved at begå sig i sundhedsvæsnet,
forsøger de private sundhedsforsikringer at afhjælpe. For
eksempel tilbyder forsikringsselskaber som Falck Healthcare
deres kunder at fungere som 'advokat' i forhold til behandlingen
i det offentlige sundhedsvæsen. Men det er ikke en praksis, som
Bent Hansen bifalder.»Det er spild af ressourcer. For de hjælper
dig jo ikke for dine blå øjnes skyld. Og det er vores ansvar, at
alle bliver hjulpet gennem systemet.«Information har tidligere
dokumenteret, hvordan ventetiden til speciallæger ofte løber op
i flere måneder for folk uden sundhedsforsikring, mens den højst
er på 10 dage for forsikringspatienterne. Men Foreningen af
Praktiserende Speciallæger (FAPS) lægger en stor del af ansvaret
hos regionerne, der vægrer sig ved at fjerne loftet over, hvor
meget speciallægerne må omsætte for i offentligt regi - den
såkaldte knækgrænse. Bent Hansen nedtoner knækgrænsernes
betydning, men erkender over for Information, at »vores
budgetter er ikke uendelige. Vi skal alle steder vurdere, hvor
vi får mest for pengene«.Regionerne er underlagt stram styring
fra Sundhedsministeriet: De kan for eksempel ikke selv opkræve
skatter, hvilket Bent Hansen beklager. »Vi burde kunne få vores
egne indtægter. Så kunne vi i højere grad imødekomme de behov,
der er.«