"Vi er i sorg, vores elskede strandhotel har haft brand"

Natten til fredag var der brand i det gamle strandhotel i Dragør. Ejerne skriver på Facebook, at deres to sønner er indlagt til observation på sygehuset.

Natten til fredag var der brand i det gamle Dragør Strandhotel nær havnen i Dragør.

Hovedstaden Beredskab oplyste fredag morgen, at de arbejdede med brandslukning og efterslukning fra omkring klokken 02.00 og frem til klokken 05.00. 

Hotellet bliver drevet af Susanne og Philip Helgstrand, og de skriver om branden på hotellets Facebookside til de mange bekymrede venner og borgere i Dragør, der blev vækket af sirenerne i nat. 

Parrets to yngste børn på tre og fem år blev passet af bedsteforældrene, og de sov i lejligheden over hotellet, da branden brød ud.

- Vi er i sorg. Vores elskede strandhotel har haft brand i nat. Kl 01.40 ringede farmor til Susanne og råbte “det brænder”, skriver de på Facebooksiden.

De var alle ude fra bygningen, da redningsmandskabet nåede frem. 

Prøver at få overblik over skaderne

Både bedsteforældrene og børnene blev kørt til Hvidovre Hospital. 

- Farmor og farfar kunne tage hjem igen efter blodprøver. De har det godt efter omstændighederne, skriver parret på Facebooksiden.

Børnene er dog stadig indlagt til observation, skriver de.

Lige nu prøver ejerne at få overblik over skaderne, der ifølge Hovedstadens Beredskab især er gået ud over restauranten, der har både brandskader, røg- og sodskader.

Parret opfordrer alle, der har booket stedet til bryllupper, konfirmationer og andre fester til at give dem et par dage til at få overblik, før de melder tilbage, hvad der skal ske.

Det har ikke været muligt at få fat på Susanne og Philip Helgstrand. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik