2018 slår alle baderekorder i København. Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Vi bader som aldrig før: Besøgstal i havnebadene slår alle rekorder

Havnebadene i København er populære som aldrig før. Den varme sommer har sendt rekordmange gæster i vandet.

Sommerens varme sender storbyboerne lukt i bølgen den blå.

Havnebadene i Københavns Inderhavn slår alle besøgsrekorder i år.

Allerede nu har de københavnske havnebade haft hele 221 procent flere besøgende end hele sidste år, hvor sommeren til gengæld var helt og aldeles pauver. 

Stigning i antallet af badegæster glæder Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld fra Alternativet:

Læs også Københavns Kommune åbner endnu en badezone ved Refshaleøen

- Det er en kæmpe gave for københavnerne, at vores havn er så ren, at vi ligefrem kan bade i vandet. Med havnebadene har vi nogle helt særlige blå byrum i København, og det glæder mig helt vildt, at så mange bruger de gode tilbud, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Havnebadene giver os en fantastisk mulighed for at udfolde et aktivt fritidsliv. Og den slags positive muligheder for fysisk udfoldelse er netop med til at gøre hovedstaden til den fantastiske by, den er. 

Selvom badesæsonen langt fra er slut står det allerede klart, at 2018 formentlig bliver et rekordår. Eksempelvis har der ved havnebadet ved Islands Brygge været flere badegæster på bare to måneder end ved samtlige havnebade tre havnebade i løbet af hele 2017.

Læs også OVERBLIK: Her kan du bade i København