Vestskoven fylder 50 år

Esben Lunde Larsen skal søndag deltage i fejringen af Vestskovens 50 års fødselsdag på Skovens Dag.

Søndag er det Skovens Dag, og her skal det fejres, at der for 50 år siden blev plantet det første træ i Vestskoven. Siden da er der kommet cirka tre millioner træer til, og de udgør i dag Danmarks største nye skov.

quote Lige som mange andre ting her i livet bliver en skov kun bedre med alderen

Esben Lunde Larsen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen deltager i fejringen af den runde fødselsdag, hvor han skal plante syv nye egetræer i skoven sammen med samarbejdspartnere gennem 50 år.

- Lige som mange andre ting her i livet bliver en skov kun bedre med alderen, udtaler Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

En af Danmarks mest benyttede skove

Da Vestskovens første træer blev plantet i 1967, var formålet at skabe et rekreativt område, hvor den på daværende tidspunkt hastigt voksende vestegn kunne opholde sig.

I dag er Vestskoven fordelt på 1400 hektar og er en af Danmarks mest benyttede skove.

- For hvert år, der går, bliver træerne større og tykkere, og der kommer nye dyr og planter til, siger Esben Lunde Larsen, der er taknemmelig for, at staten og de omkringliggende kommuner for 50 år siden besluttede sig for at skabe et grønt åndehul tæt på København.

Selve fejringen af Vestskoven foregår søndag ved Naturcenter Herstedhøge i Albtertslund kl. 11.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik