Vestegnskommuner i fælles brev til minister: Gør nu noget, Ole Birk Olesen

Fem kommuner på den københavnske vestegn føler sig så plaget af trafikstøj, at de kræver handling fra transportminister Ole Birk Olesen i form af en halv milliard kroner.

- Det må og skal være en statslig opgave at løse støjudfordringen - der er behov for handling.

Sådan lyder det i et brev sendt til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen samt alle Folketingets trafikordførere.

Afsenderne er de fem vestegnskommuner Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Albertslund og Hvidovre, der føler sig så plaget af støjen fra den gennemløbende trafik på de statslige veje.

Af den seneste statslige kortlægning af trafikstøj fremgår det, at 60 procent af boligerne på Vestegnen er støjpåvirket - et tal, der må og skal nedbringes, mener borgmestrene bag brevet.

Trafikstøjbelastning i Lorrys område.
Trafikstøjbelastning i Lorrys område.
Foto: TV 2 Kosmopol

For at kunne gøre det, påkalder kommunerne Transportministeriet, der bør træde til med en pose penge til støjnedbringende tiltag.

- Vi opfordrer til, at der afsættes en halv milliard årligt de næste år til bekæmpelse af den massive trafikstøj fra den statslige infrastruktur i Hovedstadsområdet – og i særdeleshed på Vestegnen, hvor kommunerne i dag er plaget af flere motorveje, hvis støj påvirker mange menneskers sundhed og trivsel, lyder det blandt andet i brevet.

Udmeldingen kommer på baggrund af tværkommunalt seminarie omkring trafikstøj, arrangeret af de fem kommuner.

Ved arrangementet, der fandt sted mandag i Albertslund, blev det diskuteret, hvordan motorvejstrafikstøj kan bekæmpes.

- Der er omkring 700.000 boliger i Danmark, der er plaget af trafikstøj, og de 300.000 af dem ligger her i hovedstadsregionen. Det mangler vi simpelthen en debat omkring. Vi mangler at få politikerne på Christiansborg til at mødes med kommunalpolitikere, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør hos organisationen Gate21, der stod for arrangementet.

Brevet, de fem kommuner har sendt til Ole Birk Olesen.
Brevet, de fem kommuner har sendt til Ole Birk Olesen.
Foto: TV 2 Kosmopol
Kan vi tage skade af for meget støj på daglig basis? Det har vi været ude at tale med støjforsker, Mette Sørensen, om
Som vi tidligere har hørt - så går det i den rigtige retning mht. støjbelastede boliger.  Men hvad er det mere specifikt,  der er blevet gjort for at bekæmpe støjen - og hvad kan flere mulige løsninger være?
Her til aften blev der afholdt Folkemøde i Albertslund - et folkemøde, der handlede om støj. Borgere, politikere og eksperter var samlet for at sætte fokus på emnet - og ikke mindst for at tale om, hvad der kan gøres for at bekæmpe støjen.

BOLIGOMRÅDER I VORES SENDEOMRÅDE, DER ER UDSAT FOR STØJ OVER 65 DB:

  • Køge: Regnemark, Bjæverskov, Lellinge Øst, Algestrup, Ølby
  • Frederikssund: J. F. Willumsens Vej, Bonderup Old, Lyngerup,
  • Lejre: Nye Glim, Osted By, Rorup, Øm, Ordrup, Englerup, Kirke Sonnerup, Kirke Hylling, Øm/Langvadvej, Ejby
  • Roskilde: Østre Ringvej, Holbækmotorvejen,
  • Fredensborg: Fredensborg, Veksebo,
  • FrederiksværkHundested: Kregme, Hundestedvej, Sportsvej,
  • Helsingør: Mørdrup, Kongevejen, Flynderborgvej
  • Hillerød: St. Lyngby, Feerslev, Meløse
  • Egedal: Frederikssundsvej i Stenløse, Gammel Ølstykke, Fiske
  • Furesø: Fiskebækbroen til Stavnsholtvej, Bregnerød
  • Hørsholm: Stampevej, Haveforeningen Hørsholm
  • LyngbyTaarbæk: Jægerborgvej, Kollegieboligerne, Lundtofteparken, Eremitageparken
  • Rudersdal: Nærum, Ved Langhaven, Egebækvej, Vejdammen, Ubberød, Brådebæk,
  • Ballerup: Magleparken, Pæremosevej, Langekærvej,
  • Brøndby: Kærlunden, Strandfogedvej, Bygaden Brøndbyvester, Park Allé
  • Greve: Karlslunde, Damhaven/Hasselstien, Kildebrøndevej
  • Høje Tåstrup: Korsebjergengen, Østerholmen, Hedehusene/Fløng, Snubbekorsvej
  • Ishøj: Ishøj Strand, Trangilde,
  • Solrød: Valmuemarken/Tulipanmarken, Veststien, Åsager, Gammel Havdrup,
  • Vallensbæk: Nøddebo Allé, Vallensbækvej
  • Frederiksberg: Bispebuen,
  • Gentofte: Helsingørmotorvejen
  • Gladsaxe: Søgården, Motorring 3, Ring 4 i Hareskovby, Skovdigebroen
  • Herlev: Motorring 3,
  • Hvidovre: Strandvej/Mågevej, Avedøre Stationsby, Kettevej, Allingevej, Rosenhøj, Holbækmotorvejen ml. Folehaven og Hvidovrevej
  • København: Borups Allé, Helsingørmotorvejen mellem Emdrup sø og Nordhavnsvej, Hareskovvej
  • Rødovre: Motorring 3

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik