Verdensmester træner bordtennistalenter med handicap

Den danske bordtennisspiller Peter Rosenmeier er både verdens- og paralympisk mester. Nu træner han unge bordtennistalenter i alderen 9-13 med handicap.

I Idrættens Hus har mange danske sportsstjerner haft deres daglige gang - og nu er den nyeste generation på vej.

Under navnet "Rising Stars" træner en gruppe på syv børn i alderen 9-13 år ugentligt i bordtennis - med ingen ringere end en verdensmester som træner.

quote Det her er enormt spændende, da det er første gang man i parasport regi tager nogle så unge børn, som vi har gjort, og træner dem elitært.

Peter Rosenmeier, Verdens- og paralympisk mester, Bordtennis

Peter Rosenmeier er blandt landets mest kendte paraatleter, og senest i 2016 vandt han også guld ved de paralympiske lege i Rio de Janeiro i Brasilien.

Nu træner han så sammen med landstræner Christoffer Petersen en gruppe håbefulde børn, alle fra Lorryland, der måske en dag kan gentage samme bedrift, som deres træner har gjort.

Fælles for børnene er, at de alle har en form for handicap. Fire af dem lider af dværgvækst, mens to andre lider af Cerebral Parese, også kendt som spasticitet.

Børnene har alle et talent indenfor bordtennis, og fordi man ikke på klubplan har samme mulighed for træning på eliteniveau som parasportudøver, så har børnene nu fået mulighed for professionel træning med landstræneren og den tidligere dobbelte verdens- og paralympiske mester Peter Rosenmeier.

- Det her er enormt spændende, da det er første gang man i parasport regi tager nogle så unge børn, som vi har gjort, og træner dem elitært. Så det bliver spændende at følge med i, hvordan det kommer til at gå, siger Peter Rosenmeier og tilføjer:

quote Man bruger virkelig kroppen meget her til træningen, og det er vildt sjovt, for man kan lære alle mulige forskellige ting med bolde og bat.

Freja Juhl Larsen, Bordtennisspiller, HGI Bordtennis

- Men målet er helt klart, at vi om 10 år har en verdensmester blandt børnene her.

Unge talenter drømmer om verdenstoppen

En af de unge talenter er 9-årige Freja Juhl Larsen fra Holte, der til daglig spiller i klubben HGI Bordtennis i Hillerød. 

- Jeg håber, at jeg kan komme med til OL/PL og VM en dag. Man bruger virkelig kroppen meget her til træningen, og det er vildt sjovt, for man kan lære alle mulige forskellige ting med bolde og bat.

Det er træningsmakkeren Emma Rosa Kirkelund fra Frederikssund:

- Jeg synes man lærer meget, som man så kan øve i sin egen bordtennisklub, når man kommer til træning. Og det er vildt sjovt, siger Emma Rosa Kirkelund, der til daglig spiller bordtennis i Allerød i klubben Allerød BTK. 

Hele konceptet med træning på eliteniveau startede, da Freja Juhl Larsen mødte Peter Rosenmeier og landstræner Christoffer Petersen til Parasportens Dag sidste efterår, hvorefter hun begyndte at træne med duoen med jævne mellemrum.

Det har nu udviklet sig til, at blive en fast onsdagstræning for de største talenter, og holdet udvides gradvist - bl.a. med 11-årige Hjalte med dværgvækst, som er kendt fra TV 2-programmet De Sjældne Danskere.

- Vi ser normalt meget tydeligt, at når der kommer nye bordtennistalenter ind med fysiske handicap, så mangler de den elitære træning, som man har ellers har i almindelige klubber. Og derfor håber vi nu med det her koncept, at vi kan få endnu dygtigere parasportsudøvere i fremtiden, siger Peter Rosenmeier, der trods sine dobbelte verdens- og paralympiske mesterskabstitler tror, han var blevet endnu dygtigere at som ung at have været gennem lignende eliteniveau.

Så hvem ved, hvor gode fremtidens danske bordtennisstjerner kan blive? Niveauet var i hvertfald allerede højt til dagens træning, som det ses i videoen øverst i artiklen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik