Verdenskendt tagfarm blev dødsdømt – nu vil bredt flertal redde den

Et bredt flertal i Borgerrepræsentationen kæmper for at finde et hul i lovgivningen, så taglandbruget ØsterGro kan undgå at blive omdannet til parkeringspladser.

ØsterGro ligger på toppen af det gamle bilauktionshus på Æbeløgade på Østerbro. Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

På toppen af Æbeløgade på Østerbro spirer et sagte håb.

Her ligger det økologiske taglandbrug ØsterGro, der i december måned fik beskeden, at den grønne oase skulle vige pladsen for parkeringspladser.

Men nu vil et bredt flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune gøre, hvad der står i deres magt for at redde ØsterGro.

Derfor er Teknik- og Miljøforvaltningen blevet sat til at undersøge hver en sprække af lovgivningen for at finde en løsning, så taglandbruget kan reddes.

- Det er et helt fantastisk sted. Hele idéen med at vi kan have en have – en tagfarm – midt i byen, der giver biodiversitet og er med til at aflede regnvand, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten, til TV 2 Lorry.

Gamle lokalplaner og rigid lov forhindrer permanent tagfarm

En lokalplan foreskriver, at der på matriklen på Æbeløgade 4 på Østerbro, hvor der i 70’erne lå et bilauktionshus, skal være 24 parkeringspladser - primært på taget.

Men i 2014 fik foreningen ØsterGro en midlertidig byggetilladelse gældende i to år til at omdanne det grå betontag på bygningen til et frodigt og spirende økologisk landbrug – midt i København.

Siden blev tagfarmen både populær og anerkendt i ind- og udland – men det rokkede ikke ved de gamle byggelovsplaner, der foreskrev, at der skulle være parkeringspladser på taget.

I slutningen af 2018 var det ved at være sidste udkald for en redning, hvis tagfarmen skulle bevares.

Efter mediebevågenhed om sagen stemplede flere politikere ind i kampen for at redde øko-landbruget midt i København.

  Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

Tre mulige løsninger - flere er på vej

Men selvom regler og love skal overholdes, skal alle muligheder udtømmes, før taget på Æbeløgade 4 igen skal blive gråt, lyder det fra et bredt flertal i Borgerrepræsentationen, som i starten af januar gav Teknik- og Miljøforvaltningen til opgave at granske juraen i spørgsmålet for at finde en løsning.

Nu er forvaltningen færdig med tre mulige løsningsforslag, som kan ende med at redde ØsterGro.

Ifølge teknik- og miljøborgmesteren er ingen af scenarierne dog ideelle, og derfor vil hun indtil næste møde, hvor udvalget skal stemme om forvaltningens forslag, arbejde videre med det juridiske spørgsmål.

- Der er nye muligheder i det, som forvaltningen lægger frem. Men det er ikke ukompliceret, og der er stadigvæk mange sten på vejen. Men jeg tror, at jeg kan sige på vegne af alle politikere i udvalget, at vi stadigvæk kæmper, lyder det fra borgmesteren.

Oppe på taget hos ØsterGRO har man skabt et grønt og bæredygtigt byrum, men nu er det lukningstruet på grund af Københavns Kommunes krav om parkeringspladser på tagfladen. Foto: Cory Benford Brown

Nye muligheder undersøges

I indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget peger forvaltningen på tre muligheder, som alle kræver, at ejeren af bygningen er villig til at være med til at løse udfordringen.

Den første har tidligere været på tegnebrættet og omhandler, at ejeren finder en anden privat grundejer i området, som kan huse de 24 parkeringspladser.

Det er dog ikke lykkedes for ejeren indtil nu, og derfor peger forvaltningen på, at ejeren kan indbetale to millioner kroner i en såkaldt parkeringsfond, som muliggør, at parkeringspladserne kan blive anlagt på kommunale arealer.

Forvaltningen understreger, at løsningen kun er mulig, fordi kommunen allerede nu overvejer at etablere nye parkeringspladser i området.

Anbefalingen kommer dog ikke uden hverken udfordringer eller knaster, der enten skal bearbejdes eller files af.

  Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

Forslag kan danne præcedens

Det kan nemlig få konsekvenser fremadrettet, hvis kommunen vælger at oprette en parkeringsfond.

Når de 24 kommunale parkeringspladser er oprettet, vil pladserne være låst, så kommunen ikke efterfølgende kan ændre på anvendelsen af pladserne – for eksempel i forbindelse med byfornyelse.

Samtidig kan sagen om parkeringspladserne vise sig at danne præcedens, så andre private bygningsejere, som står i en lignende situation, kan kræve samme løsning i fremtiden.

Forvaltningens sidste forslag går på, at ejeren kan omdanne bygningens formål fra serviceerhverv, som det er i dag.

Nu er en stor del af bygningen udlejet til blandt andet kontorfaciliteter, og kræver derfor parkeringsforhold til dem, der måtte arbejde der.

Hvis bygningen i stedet bliver omdannet til eksempelvis lagerhotel, som kræver mere plads og færre medarbejdere, vil kravet om parkeringspladser samtidig blive nedjusteret.

Ninna Hedeager Olsen håber dog på, at hendes forvaltning frem til mødet den 18. marts kan komme på endnu flere muligheder.

- Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil finde en løsning, der ikke krævede, at vi for eksempel skal etablere parkeringspladser på vejen og skal til at oprette en parkeringsfond. Det er også derfor, at jeg har spurgt ind til, om vi i stedet kan reducere parkeringskravet på nogle forskellige måder, siger hun og tilføjer:

- Jeg har også en aftale blandt flere af politikerne i udvalget om, at vi skal prøve og se, om vi kan finde en fælles løsning og et ændringsforslag, vi kan stille frem til på mandag, som måske kan løse problemet.

- Men vi ved ikke noget endnu – og heller ikke før, vi har fået svarene, understreger Ninna Hedeager Olsen overfor TV 2 Lorry.

01:07

I december holdt ØsterGro sit måske sit arrangement i sin levetid, da julemarkedet slog dørene op for gæster.

Luk video


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik