Verdens største prideevent et skridt tættere på København

I weekenden blev Københavns bud på værtskabet for kæmpestort prideevent stemt videre til den afgørende runde.

I april gav den danske regering en støtteerklæring til, at København bød ind på værtskabet for verdens største LGBTQI-event, WorldPride, i 2021.

Søndag blev der taget endnu et skridt, da den danske hovedstads bud blev sendt videre til den sidste afstemning, der skal afgøre, hvem der får værtskabet.

LGBTQI er en forkortelse for homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle, queers og interseksuelle.

- Vi er super glade. Det er en anerkendelse af det kæmpe arbejde, der er blevet lagt i organisationen, siger Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, der står bag Københavns bud.

- København er åbensindet

Ifølge ham er København et godt bud, fordi byen er så åbensindet.

- Vi har støtteskrivelser fra regeringen, samtlige borgmestre i København og regionen. Det viser, at der er en almen opbakning omkring, at der skal skabes gode vilkår for alle borgere i København og Danmark. Det er et super godt eksempel for resten af verden, og København er flere gange blevet kåret til den mest LGBT-venlige hovedstad, siger Lars Henriksen.

Det er WorldPride-udvalget under den internationale organisation for prideevents rundt om i verden, InterPride, der har sendt København og Fort Lauderdale videre.

Afgøres til oktober

Værtsbyen skal findes i en afstemning ved InterPrides generalforsamling i oktober.

Lars Henriksen tror på, at København har gode chancer for at vinde over den amerikanske by.

- Men det betyder ikke, at vi ligger på den lade side.´Vi knokler lige nu med at få støtte fra alle de organisationer, der kommer til generalforsamlingen og finde ud af, hvor de står. Vi tager ikke noget for givet, siger han.

Byder også på sportsevent

Sideløbende med buddet på WorldPride 2021 er den københavnske idrætsforening Pan Idræt i gang med at udvikle et bud på EuroGames 2021, en sportsbegivenhed for LGBT-miljøet.

Planen er, at de to begivenheder skal forenes under navnet "Copenhagen 2021".

Får København værtskabet for begge begivenheder, vil det være første gang nogensinde, at WorldPride og EuroGames løber af stablen samme sted på samme tid.

København har tidligere været vært for EuroGames i 2003. /ritzau/

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Hillerød Madmarked

Nyt madmarked på vej: "Det er, hvad folk vil have"

skøjtebane i zoo

playZoologisk Have åbner ny vinterattraktion for første gang

Våbenskjold collage

Den store våbenskjoldsquiz: Hvad er historien bag din kommunes logo?

25_seconds

play
Oplev i weekenden:
Kom med på skattejagt!

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere