Ventelisterne er vokset siden 2005

Kampen mod sygehusenes ventelister gik rigtig godt, de første tre år VK-regeringen sad ved magten, skriver Politiken tirsdag.

Her blev den gennemsnitlige ventetid slået ned fra 90 til 57
dage. Men i 2005 stoppede den positive udvikling, og siden er
ventetiden steget til 61 dage, viser tal fra
Sundhedsministeriet. Og det er tal opgjort før forårets strejke,
der har forlænget ventetiden yderligere, skriver Politiken.

»Set fra borgerens synspunkt er ventetid aldrig
tilfredsstillende. Derfor vil jeg heller ikke sige, at det er
godt nok«, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til
Politiken.

De 61 dages ventetid er et gennemsnit af, hvor længe alle
patienter i sundhedssystemet venter, fra diagnosen er stillet,
til operationen er gennemført.

Tallet omfatter både de store
succesområder som kræft- og hjertebehandling, hvor ventetiderne
er meget korte, og lidelser som grå stær og diskusprolaps, hvor
ventetiden er adskillige måneder, skriver Politiken.

Socialdemokraterne kalder det bedragerisk, at regeringen i
årevis har snydt befolkningen ved at tale om kortere
ventelister, når tallene reelt viser, at der ikke er sket noget
siden 2005 på de store sygdomme, som rammer rigtig mange
danskere.

»Kræftbehandlingen er speedet op, men for de meget udbredte
sygdomme kan vi se, at folk stadig venter længe på behandling.
Kampen mod ventelisterne har været regeringens store slagskib,
men det ser ud, som om skibet er kollideret med et isbjerg og
gået til bunds på vejen«, siger sundhedsordfører Jens Peter
Vernersen (S) til Politiken.

Men det afviser Jakob Axel Nielsen. »Jeg mener, at vi generelt
har levet op til vores løfter, fordi vi skar en tredjedel af
ventetiden de første år«, siger ministeren til Politiken.