Venstre tager landets sidste borgmesterpost i Glostrup

Foto: TV2/Lorry

I Glostrup har Dansk Folkeparti peget på den nuværende borgmester John Engelhardt, som dermed fortsætter.

I Glostrup Kommune er der nu givet endeligt håndslag på, at John Engelhardt (V) kan fortsætte som borgmester.

Dermed er det Venstre, der tager landets sidste borgmesterpost.

- Jeg er rigtig lettet over, at vi kan fortsætte det arbejde, som vi startede for fire år siden, siger den gamle og nye borgmester John Engelhardt til Ritzau.

Aftalen indebærer, at Flemming Ørhem (DF) besætter posten som viceborgmester, nu da Dansk Folkeparti har peget på John Engelhardt som borgmester.

Parterne har aftalt at invitere de andre partier til forhandlinger omkring de øvrige poster.

Venstre fik ved tirsdagens kommunalvalg syv pladser i byrådet, mens Dansk Folkeparti fik tre. Med i alt 19 pladser i kommunalbestyrelsen sidder de dermed på flertallet. Ved sidste valg stod Dansk Folkeparti også bag John Engelhardt.

Socialdemokraterne fik med syv pladser i byrådet, mens Enhedslisten og SF hver har sat sig på et enkelt sæde.