Foto: Bent K Rasmussen, Scanpix

Venstre om lukning af Vridsløselille: - Hav tålmodighed

Albertslunds borgmester vil have lukket Vridsløselille Statsfængsel. Kommunen vil bygge en ny bydel på grunden. Regeringen afviser.

Albertslunds ønske om at få lukket Vridsløselille Statsfængsel, der huser afviste asylansøgere, får nu en lunken modtagelse hos regeringspartiet Venstre.

- Flytter vi de mennesker, der sidder i Vridsløselille i dag til de andre udrejsecentre, så vil de være fyldt. Og oplever vi så, at der bare kommer få ekstra asylansøgere, så mangler vi kapacitet, siger Jakob Engels-Schmidt, medlem af Folketingets retsudvalg for Venstre til TV 2 Lorry som forklaring på, hvorfor fængslet stadig er åbent.

Læs også Kræver Vridsløselille lukket: 28 asylansøgere - 70 ansatte

Vi følger udviklingen, og er situationen stabil om tre og seks måneder, så er der stor sandsynlighed for, at vi er klar til at se på situationen igen

Jakob Engel-Schmidt, medlem, Retsudvalget, Venstre

Fængslet stod ellers til at skulle lukke. Men på grund af flygtningestrømmen sidste år, har fængslet siden 1. januar i år fungeret som et af landet fire udrejsecentre for afviste asylansøgere. 

Nu viser det sig, at der ikke bor ret mange afviste asylansøgere i fængslet, der kan huse 1.000 personer.

Ifølge Politiken skriver justitsminister Søren Pind i et svar til Folketinget, at Vridsløselille i gennemsnit har huset lidt under 50 afviste asylansøgere ad gangen siden 1. januar. 

00:40 Luk video

V: Ser tiden an

Derfor vil Albertslunds borgmester har Vridsløselille Statsfængsel lukket nu.

- Det giver selvfølgelig ikke noget mening at holde fængslet åbent. Og slet ikke, når vi gerne vil i gang med vores byudviklingsprojekt, siger den socialdemokratiske borgmester i Albertslund, Steen Christiansen.

Det giver selvfølgelig ikke noget mening at holde fængslet åbent. Og slet ikke, når vi gerne vil i gang med vores byudviklingsprojekt

Steen Christiansen, borgmester, Albertslund, Socialdemokratiet

Han vil have fængslet lukket, så kommunen sammen med statens ejendomsselskab, Freja, kan udvikle grunden til en helt ny bydel.

Det ønske forstår Venstre sådan set godt, siger Jakob Engel-Schmidt og tilføjer.

- Men man må væbne sig med lidt tålmodighed. Vi følger udviklingen, og er situationen stabil om tre og seks måneder, så er der stor sandsynlighed for, at vi er klar til at se på situationen igen, siger Jakob Engel-Schmidt fra Venstre.

Det betyder dog ikke, at Venstre i udgangspunktet er klar til at lukke udrejsecenteret i Vridsløselille Statsfængsel, hvis flygtningestrømmen ikke vokser. 

02:16 Luk video

 

Læs også Vridsløselille Statsfængsel huser frihedsberøvede flygtninge