Solrød Kommune forbliver Venstre-land.
Stemmerne er nu talt op, og Venstre brager igen ind med otte mandater ud af 19.
Socialdemokratiet går frem med en stemme - og har dermed fire i alt.
Liberal Alliance kom ind med to, mens DF, Havdruplisten, Konservative, SF og Radikale Venstre alle fik et mandat.
De Konservative gik et mandat tilbage, og Grundejerne mistede to mandater - og kom dermed slet ikke ind i byrådet.
I Solrød er der 17.022 stemmeberettigede. 75 procent af dem satte deres kryds i dag.
Niels Emil Hörup, Venstre, har været borgmester i kommunen siden 2006.
Venstre blev også det største parti ved valget i 2013 med otte mandater ud af 19 i byrådet.