Vejsalt udsolgt i byggemarkeder

Man skal kigge langt efter vejsaltet i byggemarkederne rundt om i landet. I Silvan er vejsaltet flere steder revet væk. -Vi har kun tomme paller, og leverandørerne kan ikke skaffe salt nok til os. De prioriterer det offentlige frem for detailhandlen, siger driftschef i Silvan i Tårnby, Sabine Jørgensen til TV2/Lorry.

Årsagen er, at kommunerne og vejdirektoratet i øjeblikket støvsuger hele markedet for vejsalt. De kommer hele tiden forrest i køen, fordi leverandøren bliver idømt en bod, hvis ikke de får deres salt.

-Vi har en aftale om, at de skal levere salt med fem dages frist, ellers får de en bod, og det vil sige en bøde- siger Vejdirektoratets fagkoordinator for strategisk vintertjeneste, Freddy Knudsen.

Hvis vejret forsætter med mere og mere sne, så kan kunderne i byggemarkederne have lange udsigter til at få leveret vejsalt. Det siger Chemisafe a/s, der levere salt til byggemarkederne Silvan og Stark.

I Byggemarkederne må de nu finde alternativer til vejsaltet, for at tilfredsstille kunderne. Det kan være muresand eller fugtfjerner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik