ARKIVFOTO Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet advarer: Her kan der være spærret i morgen

En stor vej i Hillerød er i øjbelikket spærret. Det skyldes underminering af vejbanen, oplyser Vejdirektoratet. Arbejdet på klargørelsen er klart.

En underminering af vejbanen på Overdrevsvejen i Hillerød har tirsdag aften fået Vejdirektoratet til at spærre vejen.

Ved en underminering forsvinder underlaget, der ligger under vejbanen. Det betyder, at asfalten pludselig kan forsvinde på vejen i det område, hvor underlaget mangler. 

Læs også Harmonikasammenstød skaber lang kø på motorvej

- Det kan ske af mange forskellige årsager. Nogle gange på grund af kraftigt regnvejr, som skyller jorden under væk, fortæller Britt Osted Nielsen, der er vagthavende hos Trafikcentret i Vejdirektoratet.

Undermineringen på Overdrevsvejen i Hillerød betyder, at Vejdirektoratet har afspærret vejen i begge retninger øjeblikkeligt.

- Lige så snart man har fået repareret på det, så bliver der genåbnet deroppe, siger Britt Osted Nielsen.

Læs også Køge lemper på omstridte parkeringsregler: "Vi bestemmer"

Men selvom der arbejdes på højtryk for at gøre vejen sikker igen, er det ikke sikkert, at bliver genåbnet før engang fredag.

- Det, der lægges i, skal størkne, så det tager noget tid. Men vi håber, at vi kan åbne til morgentrafikken, siger vagthavende. 

Undermineringen er sket på selve Overdrevsvejen ved Saltpetermosevej, og Vejdirektoratet anbefaler, at bilister bruger andre omkringliggende større veje og kører indenom Hillerød.

Vejdirektoratet oplyser, at der bliver arbejdet på højtryk for at få genåbnet Overdrevsvejen hurtigst muligt. Indtil da kan man følge med på trafikinfo.dk

Læs også Opdateret: Motorvej åbnet for trafik, men forvent kø