Vedhæng i 14 karat guld, indgraveret med ITT

Lille vedhæng med bogstaverne ITT indgraveret

Guldring i 8 karat guld med tre pink sten

To små guldbarre i 24 karat guld med kinesiske tegn.

Vedhæng i 8 karat guld - muligvis er det et tvilling-tegn

Lille rund knap i 22 karat guld med kinesiske tegn

Vielsesring i 8 karat guld med navnet 'Kate' eller lignende indgraveret.

Ældre guldring i 14 karat guld , hvor stenen mangler. Indgraveret 'Til Ellen 1954' eller lignende.

Hårnål, hattenål eller lignende i 14 karat guld, hvorpå der tidligere har siddet en perle.

Slipsenål i 14 karat guld med grønne sten eller perler.

Broche i 14 karat guld.

Oval broche i 14 karat guld med en rød sten

Kæde i 14 karat med vedhæng udformet som en flue

Flad kæde i 14 karat guld, der har formentlig siddet perler eller sten på den.

Stort vedhæng eller lignende i 18 karat guld.

Ring i 14 karat guld med pink sten

1 af 16

Ved du hvor disse smykker stammer fra?

Nordsjællands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde ejerne af flere guldsmykker, der blev forsøgt solgt hos en guldsmed i Frederikssund.

De mange guldsmykker blev forsøgt solgt hos en guldsmed i Frederikssund, men guldsmeden fandt de indleverede smykker mistænkelige, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Personen, der forsøgte at sælge guldsmykkerne fortalte, at det var arvestykker fra dennes mor. De indgraverede navne passer dog ikke med personens familie.

Da Nordsjællands Politi ikke ved, hvor smykkerne eventuelt er stjålet fra, beder politiet nu borgerne om hjælp til at finde ejerne.

- Da smykkerne er ret spektakulære skulle der være en chance for, at nogen kan genkende smykkerne, siger Henrik Laugesen til Frederiksborg Amts Avis, der oplyser, at politiet har en mistanke om, at de kan stamme fra villaindbrud primært i omegnen af Hillerød.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 114.