Varmt vejr og torden på vej - sådan gør du på stranden

Vi sukker efter varmt vejr. Nu er det på vej - sammen med risiko for tordenbyger. Men hvad gør man egentlig, hvis det tordner, når man er i vandet?

På en lummervarm dag kan det være voldsomt forfriskende at snuppe sig en badetur, hvis man alligevel er i nærheden af stranden. Men med usigten til varmt vejr følger også en advarsel om risiko for tordenbyger - og så er det ikke helt ligegyldigt, om man befinder sig i vandet, lyder det fra Trygfonden.

-Vi håber, at mange vil benytte muligheden for at nyde det gode vejr ved stranden eller det lokale havnebad. Og når det så begynder at tordne, er det tid til at pakke sammen og tage hjem – også selvom uvejret lyder til at være langt væk. Lyn slår ikke oftere ned i vand end på land, men når vandet indeholder salte eller mineraler, bliver det strømledende. Derfor øges risikoen for at blive ramt af et lyn, hvis man opholder sig i vand. Faktisk kan et lyn, der slår ned i vandet, være så kraftigt, at det kan slå en person ihjel, selvom man er 100 meter væk, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat, TrygFonden Kystlivredning.

Så hvis det pludselig begynder at lyne og tordne, ja så skal man sltå ikke fortsætte badeturen, for lynet kan altså slå ned i vandet. Trygfonden opfordsrer folk til at søge indendøre, når uvejret rammer. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så er der et par andre råd, der kan være gode at huske.

-Hvis man er så uheldig at befinde sig udenfor, når det tordner og lyner, gælder det om at gøre sin kropsflade så lille som mulig. Det vil sige, at man skal sætte sig på hug med hovedet mellem benene og vente, til tordenvejret er forbi. Man må ikke søge tilflugt under høje genstande som fx træer. Hvis man befinder sig på en sejlbåd, skal man også sætte sig så langt væk fra masten som muligt fx i kahytten. For lynet slår gerne ned i ting, der rager op i luften, fortæller Anders Myrhøj. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik