Varmerekord i København

Inden vinden tog fat i går, nåede termometret op på 14,2 grader i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg. Rekordtemperatur så sent på året.

Temperaturen nåede rekordhøjde i går, da en måling først på eftermiddagen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg viste 14,2 grader.

Det er det højeste niveau, man har målt så sent på året, siden man begyndte på regelmæssige målinger i 1874. Det skriver TV 2 Vejret.

Tidligere lød rekorden på 13,7 grader. Den blev sat tilbage i 1938 d. 14. november.

Varmen strømmede op over Danmark på forsiden af det blæsevejr, der ramte hele landet i nat.

En varm uge på vej

Det stopper ikke med de varme temperaturer. Den næste uge har DMI lovet op til mellem 13-15 grader flere dage, og mange nætter kommer temperaturen ikke under 7-10 grader. Det ser dog ud til, at der også kommer noget regn undervejs.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik