Varm september giver bagslag: Rotternes stortrives

De lune temperaturer, som vi oplevede i efteråret har givet rotterne masser af muligheder for at få unger.

Den sommervarme september kan have haft betydning for, at mange flere rotter end normalt har fundet vej til marker og kloaker

Claus Schulz, formand for Brancheforeningen for professionelle skadedyrsbekæmpere

De lune temperaturer, som vi oplevede i efteråret har givet rotterne masser af muligheder for at få unger.

København næsten oversvømmes af anmeldelser om rotter.

Allerede nu har kommunen fået 7.692 anmeldelser. Inden nytår regner man med at runde 7.800. Det er 500 sager mere end i 2015. 

Læs også Slut med rotter - ny opfindelse virker

- Den sommervarme september kan have haft betydning for, at mange flere rotter end normalt har fundet vej til marker og kloaker, siger Claus Schulz, formand for Brancheforeningen for professionelle skadedyrsbekæmpere og teknisk chef i Rentokil.

Også i resten af landet forventer man et stigende antal anmeldelser om rotter. 

Læs også Familie hårdt ramt: Rotter hærger boligområde i Albertslund

København tager kampen op

Brancheformanden gætter på, at antallet af rotteanmeldelser på landsplan i år lander på 160.000. Den vurdering bakkes op af Naturstyrelsen.

- Tallet for i år er ikke klar endnu, men efter alt at dømme, bliver der tale om en stigning i forhold til sidste år, siger Mikkel Hall, der er funktionsleder i Naturstyrelsen.

Læs også Rotte-alarm i København

I Københavns Kommune har man taget konsekvensen af de mange anmeldelser og har bevilget 14, 9 millioner kroner til Skadedyrsbekæmpelsesenheden.

Der er ingen tal for, hvor mange rotter, der lever i Danmark. Claus Schulz’ gæt er mellem to og fire millioner.