Vanvittig pris: Blad-dronning sælger luksusommerhus

Har du 22 millioner, du ikke lige ved, hvad du skal bruge til?

Svimlende 22 millioner. Så meget har Susanne Aller sat sit luksusommerhus i Rågeleje til salg for. 

Det gør sommerhuset til det tredje dyreste, der er til salg i øjeblikket. 

Til den pris bliver det til 316 kvadratmeter bolig, topsikret og udstyret med fuld overvågning, så man kan nyde udsigten over Kattegat, Sjællands Odde og Kulden i fred. 

Susanne Aller, der er næstformand i Aller-koncernen, der blandt andet udgiver 'Se og Hør',  købte selv sommerhuset for 2,3 mio. kr. i 1993.

Siden byggede hun sommerhuset ud uden tilladelse fra Fredningsnævnet, hvilket skabte strid med naboer og kommune.  

Sagen endte i Højesteret, og i 2008 måtte hun bygge huset om, så byggeriet var inden for lovens rammer. 

Hvis det lykkes at få sommerhuset solgt til prisen på 22 millioner, vil det blive årets dyreste handel hidtil. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik