Vanvid! 203 kilometer i timen på Øresundsforbindelsen

Efter overraskende fartmålinger foreslår Rådet for Sikker Trafik en ny type fartkontrol på Øresundsbroen

Der køres hurtigt, når bilisterne krydser Øresund via Øresundsbroen. Alt for hurtigt.  I perioden 10. juli til 18. september har politiet målt ilers hastigheder på broen og i tunnellen. Og i den periode var der 11.000 trafikanter, der kørte med mere end 125 kilometer i timen. Hastighedsbegrænsingen er 110 kilometer i timen på broen og i tunneldelen er den sat til 90 km i timen. Alligevel blev en bilist registreret for en hastighed på hele 203 kilometer i timen i tunnellen. Da han passerede Peberholm var han oppe på 209 km i timen.

-Vi gør meget for, at det skal være sikkert at køre over Øresundsbroen, men vi oplever desværre, at nogle bilister ikke respekterer hastighedsbegrænsningerne på forbindelsen, og det medfører farlige situationer for både dem selv og andre. Vi har haft flere ulykker på grund af høj fart, og fra brugerundersøgelser ved vi, at mange af vores faste pendlere er utrygge over de bilister, der drøner afsted uden hensyn til andre trafikanter, siger Ulla V. Eilersen, Sikkerhedschef ved Øresundsbro Konsortiet.

Københavns politi udtrykker samtidig dyb bekymring over de ekstreme hastigheder på broen, og nu kommer Rådet for Sikker Trafik med et bud på en løsning. De foreslår, at der indføres såkaldt strækningskontrol. Det indebærer, at en bils nummerplade scannes i starten af en strækning og igen ved afslutningen af en strækning. Hvis gennemsnitsfarten er for høj - ja så klapper fælden - og bilisten kan altså ikke slippe for en bøde ved at sætte farten ned ved passage af hastighedsmåleren.

-Strækningskontrol kendes fra blandt andet Norge, Østrig, Italien, England og Holland, hvor man med succes har brugt det på motorvejsstrækninger til at få flere til at respektere fartgrænsen. Det er oplagt at bruge det som løsning på Øresundsforbindelsen, da det vil få en konsekvens for alle de bilister, der kører med ekstremt høje og farlige hastigheder, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Øresundsbroen har i flere år søgt om at få tilladelse til at etablere den ønskede strækningskontrol, men det er endnu ikke lykkedes.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik