Vandværk taber sag til Skat: Kan koste forbrugerne milliarder

Østre Landsret giver Skat medhold i principiel sag. Det kan koste forbrugere dyrt.

I to prøvesager skulle Østre Landsret afgøre, om den beregningsmodel, der var lagt til grund for vandværkernes skattebetaling, kunne bruges.

Det drejer sig blandt andet om fremgangsmåden hos Hvidovre Vand A/S, som altså ikke har fået medhold. 

Dermed står danske forbrugere til en enorm ekstraregning. 

Afgørelse vil koste milliarder

Udover Hvidovre Vand A/S var også Hjørring Vandselskab A/S en del af prøvesagerne.

Men resultatet vil få betydning for samtlige 273 andre vandværker, hvis sager i Landsskatteretten har været sat i bero, indtil tirsdagens dom.

Ifølge vandværkerne viser Skats beregninger, at dagens afgørelse vil betyde en ekstraregning til forbrugerne på op til 36 milliarder kroner.

Vandværkerne må ikke have overskud

Landsrettens fem dommere var ikke enige i afgørelsen. Et mindretal ville hjemvise sagen til fornyet behandling i Skat, skriver Ekstra Bladet. 

Striden gik på den måde, hvorpå man har udregnet skattebetalingen hos vandværkerne, der har ønsket et større fradrag.

Vandværkerne har afvist at bruge den beregningsmodel, som Skat har ønsket, fordi man har henvist til, at den normalt bruges af profitorienterede selskaber, men ikke når der er tale om selskaber, der som vandværkerne ikke må have overskud. 

AFGØRELSE KOSTER HVIDOVRE VAND MILLIONER

Hvidovre Vand A/S har opgjort et skattemæssigt afskrivningsgrundlag for distributionsnet for indkomståret 2007 på 203.483.000 kroner. 

Skat har ændret den af selskabet selvangivne skattemæssige saldo til 45.393.798 kroner. 

Herefter har Skat alene godkendt fradrag for 25 % af 45.393.798 kr. svarende til 11.348.450 kroner. 

SKAT har endvidere ændret det af selskabet selvangivne afskrivningsgrundlag for ejendomme fra 11.573.000 kroner til 4.631.500 kroner. 

Herefter har Skat alene godkendt fradrag for 5 % af 4.631.500 kroner svarende til 231.575 kroner. 

Landsskatteretten har stadfæstet Skats afgørelser.

Kilde: Domstol.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik