Vandet igen rent i Halsnæs

Efter en sommer sidste år, hvor badevandet i Halsnæs Kommune indeholdt for mange E. Colibakterier, overholder vandkvaliteten i år alle gængse krav ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Sidste sommer mistede Halsnæs Kommune samtlige tre blå flag på grund af for høje værdier af E. Colibakterier. En længerevarende undersøgelse af årsagen til forureningen har ikke givet noget entydigt svar, men kommunen kan i år glæde sig over, at badevandet er blevet væsentligt renere. Det viser analyser foretaget af miljøvirksomheden Milana.
De lave bakterieværdier giver nu Halsnæs Kommune håb om at kunne få de blå flag tilbage til næste badesæson.
- Vi håber at få de blå flag tilbage, men det er ikke op til os. Vi vil i hvert fald søge om at få dem tilbage på alle tre strande, og vi overholder alle de krav, som findes, for at kunne kvalificere os, lyder beskeden fra miljøsagsbehandler i Halsnæs Kommune Kenneth Berger, der derfor håber at kunne få flagene tilbage på strandene ved henholdsvis Liseleje, Skansevej og Gråstensvej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik