Valggyser i Hillerød: Disse tre politikere kan blive borgmester

Det har været lidt af en gyser i Hillerød Kommune, hvor borgmesterposten først er forhandlet på plads onsdag formiddag.

Der er tre kandidater i spil som borgmester i Hillerød. To af dem er åbenlyse - spidskandidaterne for de to største partier, Venstres Klaus Markussen og Socialdemokratiets Kirsten Jensen.

Men mellem de to sidder Radikale Venstres Christina Thorholm på det varme sæde og kan få rigtig meget indflydelse.

quote Det er svært at finde en løsning. Alle muligheder er stadig i spil.

Klaus Markussen, Venstre i Hillerød

Både Socialdemokratiet og Venstre kan nemlig samle 12 mandater bag sig. Derfor kan Radikale Venstre med sine to mandater afgøre til hvilken side flertallet skal vippe - eller om Christina Thorholm skal skal snuppe borgmesterkæden.

TV 2 Lorry har en reporter i Hillerød, der har hørt det seneste nye fra Klaus Markussen:

- Det er svært at finde en løsning. Alle muligheder er stadig i spil, sagde han til TV 2 Lorry tidligere onsdag - og afviste dermed ikke, at Christina Thorholm kan blive borgmester. 

Partierne forhandlede til klokken 04.00, men kunne ikke finde frem til en løsning. De forhandler nu i FrederiksborgCentret, men holder kortene tæt til kroppen, lyder det fra TV 2 Lorrys reporter på stedet.

Det er endnu uvist, hvornår en konstituering ligger klar i Hillerød. 

Den tidligere borgmester Dorte Meldgaard blev valgt ind med et mandat til de Konservative.
Den tidligere borgmester Dorte Meldgaard blev valgt ind med et mandat til de Konservative.
Foto: Valgfoto

Historien kan gentage sig

Ved valget i 2013 var de Konservative tungen på vægtskålen. Partiet havde egentligt indgået i et borgerligt valgforbund, men brød aftalen og konstituerede sig de røde partier for selv at få borgmesterposten.

Dorte Meldgaard blev altså borgmester med to mandater - og den samme situation kan Hillerød stå i igen, hvis Christina Thorholm kan få et flertal bag sig.

Borgerne i Hillerød har været svært utilfredse med deres konservative borgmester, Dorte Meldgaard, viste en undersøgelse af Voxmeter allerede før valget. Og det afspejler sig da også i valgaftenens resultater, hvor det kun er blevet til et enkelt mandat til Det Konservative Folkeparti.

Partiet kommer derfor ikke til at have indflydelse på, hvor borgmesterkæden lander. 

 
 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik