Valget bliver elektronisk i Høje-Taastrup

Elektroniske stemmesedler med indbygget chip kan blive en realitet ved næste valg i Høje-Taastrup Kommune, skriver DAGBLADET Roskilde. Hvis det står til Høje-Taastrup Kommune, skal det i fremtiden være slut med små papirlapper og ugyldige stemmer, når der holdes valg i landet.

Kommunen vil nemlig være
med i et forsøg med elektroniske stemmesedler, og det kan
allerede komme på tale ved kommunalvalget i 2009.

De elektroniske
stemmesedler består af et lille kort med en indbygget chip, som
skal registreres i en opstillet computer ved valgstedet. Ved
hjælp af en touch screen kan vælgeren så afgive sin stemme og
efterfølge godkende, at krydset er sat det rette sted.

Resultatet bliver printet på det lille kort, som efterfølgende
skal afleveres i en stemmeurne som en ekstra sikkerhed.

Der bliver ikke registreret nogen oplysninger om vælgeren på de
elektroniske stemmesedler, og systemet vil få en såkaldt open
source software, så alle interesserede kan tjekke det og se, at
der ikke er fusket med det.

- Det er vigtigt, at alle vælgerne
har tillid til systemet, inden det bliver implementeret
fuldstændigt. Derfor skal det være muligt at tjekke det, og der
skal laves en række stikprøvekontroller, forklarer borgmester
Michael Ziegler (K), som er begejstret for udsigten til et
elektronisk valg.

- Det vil forhåbentlig afskaffe nogle af de
ugyldige stemmer, hvor folk simpelthen får sat krydset forkert.
Det bliver ikke muligt med det nye system, fordi man skal
bekræfte sit valg, forklarer han.

Det er dog kun udvalgte
vælgere, der får lov til at prøve kræfter med den nye teknologi,
idet kun et enkelt valgsted i kommunen skal være med i forsøget.
Det skal desuden være frivilligt for vælgerne, om de vil stemme
på den gammeldags måde eller ved hjælp af de nye stemmesedler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik