Valentin forgyldes af pension

Roskilde Banks tidligere administrerende direktør Niels Valentin Hansen kan resten af livet se frem til en årlig pension fra sin tid i banken på 3,6 millioner kroner om året.

Ordningen
er sådan skruet sammen, at pensionen udbetales forud den første
i hver måned. Det betyder en månedlig pensionscheck på over
300.000 kroner til den nu 66-årige pensionerede bankdirektør,
skriver DAGBLADET Roskilde.Pensionen svarer til totredjedele af
Niels Valentin Hansens løn på det tidspunkt, han fratrådte
stillingen som administrerende direktør for Roskilde Bank. Og
ifølge årsregnskabet for 2006 hævede Valentin 5,4 millioner
kroner i løn det sidste hele år, han var direktør.Pensionen er
helt upåvirket af Roskilde Banks krak. Niels Valentin Hansen har
nemlig gennem sin ansættelseskontrakt sikret sig, at de penge,
som skal afdække bankens pensionsforpligtelser over for ham, er
blevet placeret i et pensionsselskab efter Niels Valentin
Hansens eget ønske.Professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i
København er forarget over, at den tidligere direktør for den
krakkede Roskilde Bank forgyldes i en sådan grad resten af
livet. Professoren har tidligere været ude og skarpt kritisere
Niels Valentin Hansens rolle i Roskilde Bank. Finn Østrup mener,
at den tidligere bankdirektør burde have været fyret for mange
år siden.- Myndighederne og den nye bestyrelse i
skraldespandsselskabet efter Roskilde Bank bør undersøge
muligheden for at få stoppet pensionsudbetalingerne. For
eksempel i forbindelse med en sag om erstatningsansvar, siger
Finn Østrup. I skraldespandsselskabet efter Roskilde Bank,
Selskabet af 1. september 2008, er det nyt for
bestyrelsesformand Jens Løgstrup, at Niels Valentin Hansen får
3,6 millioner kroner årligt i pension.- Vi vil i bestyrelsen nu
se nærmere på sagen. Mere kan jeg ikke sige på nuværende
tidspunkt, siger Jens Løgstrup.Professor Finn Østrup mener, at
kendskabet til den forgyldte pensionsaftale bør øge
myndighedernes interesser for at undersøge, om der kan rejses et
strafferetsligt ansvar mod Niels Valentin Hansen og andre i
Roskilde Bank.- I Lov om Finansiel Virksomhed er der direkte en
paragraf 373, som kan sende folk direkte i fængsel, hvis de
driver en bank på en uforsvarlig måde. Myndighederne bør
undersøge, om den paragraf kan finde anvendelse i sagen om
Roskilde Bank, siger Finn Østrup.