Valbys torvehaller lukker

Valbys torvehaller åbnede i september 2013 Foto: Lorry

Efter kun 4 måneder har Valby Torvehaller drejet nøglen om. Det skriver Metroxpress.

Valby Torvehaller åbnede i september og skulle være en lokal pendant til de meget populære Torvehaller i indre København.

Men nu må borgerne i Valby altså se langt efter specialvarer og delikatesser.

Henrik Nielsen, investor og idémand bag Valby Torvehaller, siger til Metroxpress, at der åbner et nyt koncept i lokalerne 1. april.