Lokale i kamp for deres Irma

En gruppe Valby-borgere står til at miste det, de kalder kvarterets åndehul og samlingspunkt, men det bliver ikke uden kamp.

- Det er et urbant kvarter, hvor der egentlig ikke er plads til meget hjerterum, men det er der i den lille Irma.

Ordene er Valby-borgeren Karen Dyhr Pedersens, og finere anmeldelse kan en dagligvarebutik i hovedstaden nærmest ikke få. Alligevel skal Irma på Roskildevej i Valby lukkes. Og det vækker både sorg og kamgejst hos de lokale. 

De har startet en underskriftindsamling og en Facebook-gruppe, som indtil videre har lige over 250 medlemmer. Med det håber de at kunne ændre hovedkontorets beslutning. 

Irma er et samlingspunkt

Karen Dyhr Pedersen beskriver sin Irma som et åndehul i al larmen og støjen og siger, at hendes kvarter vil miste et samlingspunkt. For I Irma på Roskildevej kender personalet de fleste kunders navne, husker folk på, at de skal huske deres kaffe og hænger børnenes tegninger op til jul. 

I Facebookgruppen er det tydeligt, at Karen Dyhr Pedersen ikke er den eneste, der er ked af lukningen. Her kan man nemlig se udsagn som:

  • "Jeg synes, at Irma i den grad bidrager med noget "nærmiljø" i et område, der ikke ligefrem oser af det." 
  • "Personalet er super kompetent, og man skal ikke lade blikket flakket længe over en hylde, før de tilbyder deres hjælp med at finde en vare."
  • "De små hyggelige "købmandsbutikker" med de gode varer, den fine stemning, det sublime personale og den tætte kontakt mellem ansatte og kunder er en mangelvare! Og noget, som Irma burde være stolte af at have i deres portefølje - og burde bakke op om i stedet for at lukke ned!"

Coop Danmark, som står bag Irma-kæden, meddelte i slutningen af februar, at man på landsplan vil lukke 11 butikker på grund af skuffende omsætning. Irma på Roskildevej i Valby er en af dem. 

- Irma skal være noget særligt, og vi tror ikke på, at vi kan være noget særligt for alle, udtalte Irmas direktør, Søren Steffensen ved den lejlighed i en pressemeddelelse. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik