Vagtcentral kimes ned i efterårsferien: Sæler på stranden bekymrer

Vagtcentral hos Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser om sæler i efterårsferien.

Den kommende uge sidder medarbejdere fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral klar ved telefonerne, for skolernes efterårsferie er lig med ”højsæson” for opkald fra bekymrede borgere.

Og langt de fleste opkald handler om sæler.

Sidste år i efterårsferien var telefonerne nemlig rødglødende, da man modtog 100 henvendelser vedrørende sæler, der lå alene på stranden eller sæler, der så syge ud. Men dyreværnsorganisationen maner til ro, for sælerne er i virkeligheden sjældent i problemer.

- Vi kan helt tydeligt mærke på telefonerne, når folk får ferie. Så har folk tid til at gå en tur på stranden, hvor der lige nu er god sandsynlighed for at spotte sæler. De ligger midt i det hele, og det er et underligt syn for mange mennesker, som tror, at sælen må være i nød, siden den er endt dér. Det er dog altid vigtigt at holde afstand til sæler, da de er vilde dyr, der vil finde det truende, hvis et menneske nærmer sig, siger Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

I tabellen kan man tydeligt se, hvordan uge 42 sidste år ligger langt over alle andre uger, når det drejer sig om opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
I tabellen kan man tydeligt se, hvordan uge 42 sidste år ligger langt over alle andre uger, når det drejer sig om opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
Foto: Dyrenes Beskyttelse

Søger et sted at hvile sig

Der er en helt naturlig forklaring på, at sælerne søger op på stranden. De har nemlig brug for hvile, og det er årsagen til, at de lægger sig i sandet eller på nogle sten, da de ikke kan opholde sig i havet hele tiden.

- Vi minder altid folk om som det første, når de ringer, at det er helt normalt for sæler, at hvile sig på stranden. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være noget galt, men vi oplever, at i langt de fleste sager, så har sælen det fint. Hvis der er noget galt, så vil sælen have synlige sår eller være meget tynd, hvis den er syg, siger Camilla Jensen.

Har sælen tydelige skader eller tegn på sygdom, så er det vigtigt at ringe 1812, og her kan vagtcentralen ud fra sælens tilstand vejlede om, hvorvidt den er i nød.

Hvis det er tilfældet, så kontakter vagtcentralen Naturstyrelsens vildtkonsulenter, da de er de eneste, der har tilladelse til at håndtere maritime dyr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik