Værste praktiknedtur i 20 år

Det går så voldsomt ned ad bakke med nye praktikpladser inden for bygge- og anlægområdet, at man skal tilbage til 1980'erne for at finde samme nedtur. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i 2008 blev
indgået knap en fjerdedel færre uddannelsesaftaler inden for
3F's område i byggeriet i forhold til året før. Et fald fra
1.684 til 1.280 unge. Og det er især murerlærlingene, der er
hårdt ramt.

- Ikke siden 1980'erne har det set så ringe ud. Der er altid
vinternedgang, der plejer at vende omkring påske. Men ingen tror
på, at det vender i år, siger uddannelseskonsulent i 3F Flemming
Jensen til Nyhedsbrevet 3F.

Han mener derfor, at det er yderst vigtigt at sørge for en så
høj kvalitet i skolepraktikken, at de unge kan gå direkte ud som
murersvende som udlærte. Men som det er i dag, er det ikke alle
bygge- og anlæguddannelser, der har skolepraktik.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik