Værnedamsvej: Gaden der ikke vil være pæn

Det kræver ærlig talt stærke nerver, at bevæge sig ned igennem Værnedamsvej i København. Og sådant skal den være, lyder det fra gadens butiksejere - der er godt trætte af, at politikerne nu igen vil forsøge at gøre gaden mere strømlinet.

På Værnedamsvej hos café- og hotelejer, Leif Thingtved, skal glassene skinne og se pæne ud.

Til gengæld vil han ikke have, at gaden udenfor skal være pæn.

- Jeg vil rigtig gerne have, at vi beholder gaden, som den er. Det er en unik gade, og det er den sidste af sin slags, siger han til TV 2 Lorry.

Og længere nede på gaden ønsker gallerist Mette Hannemann - ligesom mange andre butiksindehavere på vejen - også kaos på vejen.

- Vi ønsker her på Værnedamsvej, at det kaos, der er hernede, og er hyggeligt, må få lov til at være.

Men gaden, der ikke vil være pæn, kan muligvis blive tvunget til at blive pæn.

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har nemlig planer om at ændre vejen, så den bliver - ja - mere pæn.

Blandt andet bliver det foreslået, at der skal sættes træer i gaden, fortove skal udvides og der skal etableres cykelparkering.

Det vil ikke forbedre gaden, mener Leif Thingtved.

- Det er ikke udvikling af byen - det er afvikling.

Lars Weiss fra Københavns Kommune mener, at der er behov for ændringer af Værnedamsvej.

- Der må gerne være lidt kaos, men at se cyklerne på den franske skole, ville være oplagt at ændre.

I dag skal butiksindehaverne mødes med politikere fra Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune til et dialogmøde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik