00:23

Video: alarm112danmark.dk

En lastbil med grus er væltet på Helsingørmotorvejen. Foto: alarm112danmark.dk

20 ton sand spredt på motorvejen. Foto: alarm112danmark.dk

Oprydningsarbejdet kommer til at tage lang tid, vurderer politiet. Foto: alarm112danmark.dk

1 af 4

Væltet anhænger spredte sand: Motorvejen er åben for trafik

Helsingørmotorvejen blev torsdag aften spærret i nordgående retning, da en væltet lastbil-anhænger spredte sand over vejen. Nu er vejen åben igen.

Artiklen er opdateret 06.58:

Helsingørmotorvejen er igen åben for trafik, efter en lastbil-anhænger torsdag aften spredte 20 ton sand ud over vejen. Oprydningsarbejdet tog mange timer, og vejen måtte lukkes helt for trafik i timevis i nordgåeende retning.

Det skabte kø på strækningen. 

...

Artiklen er opdateret 22.45:

Så er der åbnet op for et spor på strækningen, hvor der var spredt sand ud over motorvejen, skriver Nordsjællands Politi på Twitter. Lasbilen skal dog bugseres væk, før alle spor kan åbnes.

Oprydningsarbejdet forventes tidligst helt færdigt ved midnat. Det oplyser Vejdirektoratet

Folk på stedet fortæller, at der er lang kø.

Rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet kl. 24:00.

...

Helsingørmotorvejen er spærret i nordgående retning ved afkørsel fire, Søgaardsvej, ved Gentofte.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter. 

Afspærringen skyldes, at en lastbil-anhænger med sand er væltet, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Alstrup.

Beredskabet vurderer, at omkring 20 ton sand spredt på vejen.

Ifølge Nordsjællands Politi vil der være spærret i flere timer.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, at trafikken ledes fra ved Kildegårdsvej, og at bilister skal forventet forlænget rejsetid det meste af aftenen. 

- Der er kaldt en bilinspektør til stedet, og det vil gå lang tid, før der er åbent igen, siger Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi klokken 20.00.

- Chaufføren er rystet, men der er umiddelbart ingen personskade, siger vagtchefen til Ritzau.

Der var ifølge politiet ikke andre biler involveret i ulykken.

Der kommer til at være spærret længe, vurderer politiet. Foto: alarm112danmark.dk

(Opdateres, red.)