Foto: Alarm112danmark.dk

Foto: Alarm112danmark.dk

1 af 2

Væltet lastbil skaber lange køer fra Ishøj mod Ballerup

En væltet lastbil på motorring 4 på strækningen fra Ishøj mod Ballerup og Høje-Taastrup spærrede motorvejen i flere timer.

En væltet lastbil har hele morgenen spærrert trafikken fra Ishøj mod Ballerup og Høje-Taastrup.

Lastbilen væltede tidligt i morges, og spærrede vejen i motorvejskrydset Vallensbæk.

Ifølge Vejdirektoratet var højre spor farbart igen kl 11. Ulykken har påvirket trafikken hele morgenen.

Politiet og redningsmandskab arbejder stadig på stedet.

Selve oprydningsarbejdet trækker ud. De første meldinger lød på på, det strækningen ville åbne kl. 8. Det blev imidlertid lavet om, og ifølge Vejdirektoratet åbner den spærrede strækning tidligst kl. 11.

- Vi arbejder stadig på at få rejst lastbilen op, og vi venter fortsat på den kran, der skal løfte lastbilen, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jørgen Jensen til TV 2 Lorry kl. 9.30.

Den væltede lastbil skal først tømmes, før den kan fjernes. 

 - Sådan er det jo med lastbiler af den størrelse, man er nødt til at tømme dem, før man kan rejse dem op igen, siger vagtchefen.

Hvorfor lastbilen pludselig væltede tidligt i morges er endnu uklart.

Ingen personer kom til skade, da lastbilen væltede, oplyser Københavns Vestegns Politi.