De 12 højhuse har stået ret op som grå klodser i Brøndby Strands landsskab i over 40 år.
Men i fremtiden kan området se markant anderledes ud.
Der skal være en eller anden slags boliger. Om det er rækkehuse eller højhuse igen, det har vi slet ikke taget stilling til.
Der er et alt for højt indhold af giftstoffet PCB i lejlighederne, og derfor skal beboerne i 200 lejligheder genhuses - allerhelst andre steder i Brøndby.
Slaget om fremtidens Brøndby Strand skal kæmpes i næste valgperiode. Det betyder, at de politikere, som Brøndby-borgerne vælger ind, har en unik mulighed for at genskabe Brøndby Strand, der i dag primært består af almennnyttige lejligheder.
Bag om de ikoniske højhuse
- De 12 højhuse i Brøndby Strand blev bygget i 70'erne.
- Husene har 16 etager.
- Da de blev bygget var beton moderne, og arkitektens tanke var, at beboerne selv kunne sætte farve på med planter og parasoller.
- Der bor 7.500 i Brøndby Strand Parkerne.
- I Brøndby Strand generelt er 80 af verdens nationaliteter repræsenteret.
Privat eller almen
Beboerne skal være ude af lejlighederne senest næste sommer, og så kan nedrivningsarbejdet begynde.
Og her kommer Brøndbys politikere ind, for selvom kommunen ikke ejer grunden, så er politikerne med til at beslutte, hvordan der skal bygges. Partierne er enige om, at der skal bygges boliger, men ikke hvilken slags.
- Der skal være en eller anden slags boliger. Om det er rækkehuse eller højhuse igen, det har vi slet ikke taget stilling til, siger borgmester Kent Max Magelund, Soc. Dem., til TV 2 Lorry.
Kommunen har i forvejen danmarksrekorden i almennyttige boliger, og derfor mener de borgerlige og SF, at der skal bygges mere privat i Brøndby Strand.
- Brøndby er den kommune med den højeste andel af almene boliger, så skal der skabes balance, så skal vi prioritere andelsboliger og privatboliger, siger Allan Runager, DF.
Det er kommunens største parti Socialdemokratiet ikke afvisende overfor.
Allan Runager vil kun bygge flere almennyttige boliger, hvis de er øremærket de unge.
Nye beboere til diskussion
Et andet diskussionsemne i Brøndby er, hvem der skal have magten over, hvem der må bo i de almennyttige boliger.
Socialdemokratiet besluttede sidste år, at de enkelte boligselskaber i kommunen skal bestemme, hvem der får plads hvornår. Det mener DF, K, V og Rad. V. ikke er den rette løsning.
Hvis boligplacering blev besluttet politisk, så kunne vi sikre en bedre balance med en udenlandsk familie i en opgang i stedet for nu, hvor der bor en dansk familie i en opgang.
- Der skal være en social balance i boligområderne. Brøndby Strand er det første postnummer i Danmark, der har flere udenlandske familier end etniske danskere. Det skaber en ubalance og problemer med daginstitutioner og skoler. Hvis boligplacering blev besluttet politisk, så kunne vi sikre en bedre balance med en udenlandsk familie i en opgang i stedet for nu, hvor der bor en dansk familie i en opgang, siger Allan Runager, DF.
I øjeblikket arbejdes der på en bosætnings-boligpolitik i Brøndby, så kommunen kan danne sig et overblik over, hvem der er interesserede i at flytte til kommunen - og dermed hvilke boligtyper der skal bygges.
