Våbensamlere ikke tjek på sikkerhed

49 ud af 82 våbensamlere viste sig ikke at have styr på deres våben, da Midt- og Vestsjællands Politi onsdag gennemførte en kontrolaktion blandt dem, der har tilladelse til at samle våben.

I alt var der 83 overtrædelser, hvor samlerne ikke opbevarede våbnene korrekt eller havde våben, som de ikke lå inde med en tilladelse til. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Tidligere aktioner i andre politikredse har vist, at samlerne ikke altid har styr på den slags. Derfor har Midt- og Vestsjællands Politi følt sig forpligtet til at kontrollere, om det også er tilfældet i deres kreds.
Politiets strategi er at have så få våben i omløb som muligt. De våben, der er, skal der være fuldstændigt styr på af hensyn til sikkerheden.

- Vi vil til enhver tid gerne have et efterretningsbillede af, hvordan det ser ud med våben i vores politikreds. Dem som har tilladelse skal opbevare dem, så der ikke er andre, der kan få fingre i dem, hvis der er indbrud eller lignende, siger vicepolitikommissær Paw Kaltoft, leder af aktionen, til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik