Foto: Bolius.dk

Våd græsplæne? Sådan redder du den

Megen nedbør over lang tid har hævet grundvandet under mange grunde, så vandet ikke længere kan løbe væk. Læs, hvad du kan gøre.

Flere boligejere oplever, at deres græsplæner står i vand eller mudder på grund af de massive vandmasser, der er faldet fra himlen den senere tid. 2015 blev med 904 millimeter nedbør det næstvådeste år, vi har oplevet i Danmark, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte sine landsdækkende nedbørsmålinger i 1874.

En af årsagerne til de sumpede græsplæner, er ifølge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, at det heftige regnvand mange steder i landet har hævet grundvandsspejlet betydeligt.

- Det forgangne år har været meget vådt med både meget og kraftig regn omkring årsskiftet, og det har gjort, at grundvandet mange steder står så højt, at vandet ikke kan sive ned, og i stedet afstrømmer til afløbssystemer eller overfladenært, forklarer seniorrådgiver hos GEUS, Hans Jørgen Henriksen, til Bolius.  

Grundvand er steget en halv meter på 4-5 år

Ifølge DMI er den årlige mængde nedbør steget med 100 millimeter de seneste 150 år, og forskningen tyder på, at stigningen vil fortsætte.

LÆS OGSÅ: Hvad gør du, hvis vand fra naboens grund oversvømmer din have?

Flere undersøgelser har allerede dokumenteret, at grundvandet mange steder allerede er steget med ca. en halv meter de seneste 4-5 år. Samtidig viser nogle klimamodeller over fremtidens klima, at grundvandet kan stige med op til 5 meter nogle steder. 

Disse boligejere har problemer med våde grunde

Særligt udsatte er de boligejere, der bor på lavtliggende grunde eller har jord ned til åer, søer og vandløb. Men også byboerne har risiko for at få problemer med våde græsplæner, da nyere tids byplanlægning i nogen grad har forsømt de mulige konsekvenser ved grundvandsstigninger.

- I byerne planlægger man i høj grad afløbssystemerne ud fra den overfladeregn, der falder i forbindelse med fx kortvarige skybrud. Men når grundvandet stiger, kan afløbssystemerne påvirkes sådan, at de ikke kan følge med, siger Hans Jørgen Henriksen.

LÆS OGSÅ: Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

Græsplæne var blank af regnvand

John Møller Jensen fra Hillerød er en af dem, der har oplevet problemer med for meget vand på grunden.

- Græsplænen var helt spejlblank, fordi der ligger så meget vand, der ikke har nogen steder at løbe hen. Jeg forsøgte at få det væk, men der blev ved med at komme mere frem. Vandet trængte heldigvis ikke ind i min bolig, men det er første gang, jeg har oplevet det så vildt, siger han til Bolius.

Han endte med at måtte pumpe vandet væk. 

Faskine ikke nok

John Møller Jensen har allerede installeret en faskine, der opsamler regnvand og lader det sive langsomt ned i jorden, så kloaksystemet aflastes.

Men en faskine er ikke til meget gavn, hvis problemet er, at jorden er mættet af vand, vurderer Jeanette Standly Mikkelsen, fagekspert med speciale i klimasikring i Bolius.

- Hvis nu jorden er mættet med vand, skal der en anden løsning til. Det vigtigste er, at du anerkender, at regnvandet skal håndteres på overfladen, det skal ikke altid i jorden eller ud i kloakken, fastslår Jeanette Standly Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Faskiner

Lavninger eller regnbede kan hindre våde grunde
Bolius fagekspert mener i stedet, at lavninger eller regnbede måske kan løse John Møller Jensens og andres vandproblemer. Men hun påpeger, at det er svært at stille en fjerndiagnose uden at kende de forhold, der afgør, hvilke løsninger der er bedst.

- Klimaløsninger i forhold til vand afhænger meget af, hvad er det for noget jord, der er tale om, om boligen ligger højt eller lavt, samt hvad der findes af muligheder for at lede vandet væk.

LÆS OGSÅ: Sådan anlægger du et regnbed i haven

Med en lavning giver det naturlige fald i haven vandet mulighed for at samle sig i en midlertidig sø, mens resten af arealet er forholdsvis tørt.

Vandet kan dirigeres rundt i haven og til lavning eller regnbed via brostensbelagte kanaler eller render. Løsningen er ikke helt så avanceret eller opmærksomhedskrævende som et regnbed. 

Regnvand kan genbruges

- Men det, der er hovedreglen, når vi taler klimasikring, er, at du skal have et overløb. Du kan ikke regne med, at den løsning, du vælger, kan stå alene.

- Ved at kombinere løsninger kan du fx også tænke over, om regnvandet kan opsamles og bruges til sanitet eller andet, lyder det fra Jeanette Standly Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Genbrug af regnvand

Reglerne siger generelt, at du altid gerne må håndtere regnvand på egen grund, uden at du behøver involvere kommunen. Det skal først ske i tilfælde, hvor du pumper vand ud i kloakken. Det er tilladt nogle steder, men typisk ikke i kommuner uden krav om separat kloakering. 

Bedre håndtering af regnvand

I Hillerød har kommunen defineret John Møller Jensens nabolag som et klimatilpasningsområde, der er genstand for en større indsats fra 2013-2017, hvor bl.a. kapaciteten for håndtering af regnvand skal øges.

Kommunen noterer sig, at området flere gange har været overbelastet ved kraftige regnskyl, som har resulteret i omfattende oversvømmelser.

LÆS OGSÅ: Undgå oversvømmelse ved skybrud

Flere problemer med oversvømmelser i vente
Ifølge seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen er Hillerød Kommune formentlig ikke den eneste, der barsler med den type klimasikringstiltag.

- Det er min vurdering, at kommunerne ikke har taget udfordringerne ved oversvømmelser fra vandløb og grundvand helt så alvorligt endnu, fordi vi ikke har mærket konsekvenserne endnu. Men det vil blive mere aktuelt i fremtiden, mener Hans Jørgen Henriksen. 

Tjek dit grundvand på grundvandskort

Seniorrådgiveren påpeger, at der findes et værktøj, som boligejerne kan bruge til at få nys om, hvordan grundvandsstanden vil udvikle sig i de kommende år. 

Med det såkaldte grundvandskort kan du få overblik over, hvor meget eller lidt grundvandet vil stige efter forskellige udregningsmodeller, selvom resultatet skal tages med et gran salt.

- Hvis man kan se, at grundvandet står 5 eller 10 meter under terræn, gør det jo ikke så meget, at det stiger en meter.

- Men hvis det kun står 1 eller 2 meter under, kan det i et fremtidigt klima få stor betydning, fx hvis det er et hus, man overvejer at købe, forklarer Hans Jørgen Henriksen.