Der er ikke meget indhold på Danflix.dk, men det kommer der måske i fremtiden. Foto: Screen shot fra Danflix.dk

V vil give danskerne Danflix: Men Claus ejer allerede navnet

Domænenavnet Danflix.dk er allerede taget. Det ejes af en mand fra København, som købte det tilbage i december 2011.

Hvis det står til Venstre, vil mediebrugere i Danmark fremover kunne finde et væld af danskproduceret indhold på en app og en 24-timers tv-kanal kaldet Danflix.

Der er bare et lille men.

Domænenavnet Danflix.dk er nemlig allerede taget. Det ejes af en mand fra København, som købte det tilbage i december 2011.

Den selvstændige rådgiver og medieanalytiker Claus Bülow Christensen fik i sin tid en idé om at samle danske tv-stationers indhold på en samlet streamingstjeneste, skriver DR Nyheder.

Vi kunne se, at det her med streaming, det kunne godt gå hen og blive meget stort på et tidspunkt, og der ville ske noget ganske revolutionerende rent teknologisk.

Claus Bülow Christensen, indehaver af domænenavnet Danflix.dk

Han oprindelige idé var inspireret af den amerikanske tjeneste Hulu, som man måske kunne skabe en dansk udgave af med streaming med målrettede reklamer lagt ind i udsendelserne.

- Vi kunne se, at det her med streaming, det kunne godt gå hen og blive meget stort på et tidspunkt, og der ville ske noget ganske revolutionerende rent teknologisk, siger han til DR Nyheder.

Claus Bülow Christensen har arbejdet med den digitale transformation i 20 år og var blandt andet med, da TV2 i sin tid gik i luften.

Læs også Public service-puljen kan ikke støtte public service-radio

"En god og naturlig vej"

Siden da har mediebilledet ændret sig radikalt både internationalt og herhjemme. Ikke mindst med den amerikanske streamingstjeneste Netflix’ indtog, som gjorde det muligt for internetbrugere at streame film, tv-serier og dokumentarer online, når de har lyst.

Også DR og TV 2 har med tiden gjort Netflix kunsten efter, og de danske kanaler har hver især ligeledes lagt deres indhold ud på nettet, så folk kan streame det.

Det lykkedes aldrig for Claus Bülow Christensens at få sin idé udover rampen. Men med Venstres seneste udmelding er der igen blevet pustet liv i Danflix-idéen og en fælles platform for dansk public service-indhold.

- Det kunne være en god og naturlig vej frem for public service. At sørge for at indholdet når ud til danskerne, hvor de er i dag. Hvis man skal dæmme op for det voldsomme pres fra store tjenester som Netflix, er det godt tænkt at samle på en national streamingtjeneste, siger han til DR Nyheder.

Læs også Ukendt dansker skal spille super-skurk i ny Netflix-serie

Har ikke hørt fra Venstre

I et interview med Ekstra Bladet fortæller Claus Bülow Christensen, at han ikke har hørt noget fra Venstre, som har fremsat det nye forslag op til det kommende medieforlig, som skal forhandles på plads i det kommende år.

Han understreger dog, at bare fordi han ejer domænenavnet Danflix.dk, så har han ikke i sinde at spekulere økonomisk i det.

- Jeg er ikke domænehaj, så jeg glæder mig da over, at min gamle idé nu er blevet manifesteret af selve den kongelige danske regering.

- Det kan jo være, at de ringer, siger Claus Bülow Christensen til Ekstra Bladet.

Læs også Sådan vinder du over domæne-hajerne