V: Uromagere skal hurtigt ud af ghettoer

Venstre foreslår nu en langt hårdere linje over for problemfamilier i ghettoer. Partiet kræver kort proces over for beboere, der påsætter brande, udøver hærværk eller begår vold, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

- Vi kan se, at boligforeningerne ikke kan magte opgaven med at løsne op for bande- og klanstrukturerne i ghettoerne, siger integrationsordfører Karsten Lauritzen (V).
Partiet vil oprette en ny, offentlig myndighed, der skal rejse sager om udsættelse af lejere i ghettoerne enten på grund af henvendelser fra beboere, boligforening eller politi og anklagemyndighed.
- Der skal være kort proces. Det kan ikke være rigtigt, at der skal gå flere år, før sagerne afgøres, siger Karsten Lauritzen.
Ifølge udspillet skal sagerne hastebehandles og afgøres i fogedretten inden for en måned og efter maksimalt tre måneder i boligretten. Familierne skal smides ud, selvom de anker afgørelsen, men have erstatning, hvis de vinder en ankesag.
Dansk Folkeparti mener, at det også skal være udsmidningsgrund, hvis nogen i familien laver kriminalitet i det nærmeste nabolag for eksempel ved at sætte ild på skoler eller børnehaver.
Den konservative Naser Khader kalder Venstre-forslaget "spændende", men vil have en løsning på, hvad der skal ske med en udsmidt familie.
Regeringen ventes at komme med en ny strategi mod ghettoer i løbet af kort tid.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik