V-medlem truer flertal i regeringen

Regeringens spinkle parlamentariske flertal trues nu fra egne rækker. Venstres folketingsmedlem Marion Pedersen er parat til at stemme imod årets finanslov og dermed bringe regeringen i mindretal, hvis ikke et - for hende - centralt forslag om en ny bilskrotningslov pilles ud, skriver Berlingske Tidende.

»Som det er i øjeblikket, kan jeg ikke stemme for finansloven. Det er virkelig hjerteblod for mig. Jeg har det skidt med det, for jeg er glad for mit parti, og for at vi er i regering, men jeg er nødt til at være tro mod mig selv, og jeg vil gerne kunne se mig selv i spejlet om morgenen,« siger Marion Pedersen.

Forslaget indebærer, at grænsen for, hvad det må koste at reparere en bil, inden den skal skrottes, sænkes fra 75 til 65 pct. af bilens værdi. Marion Pedersen henviser til beregninger, som viser, at forslaget vil sende omkring 4.000 flere biler til skrotning om året og koste op mod 500 job på de danske autoværksteder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik