Der er stor forskel på, hvornår muslimske piger begynder at gå med tørklæde. For nogle kommer det i teenageårene, typisk når de får menstruation, mens andre ifører sig dem tidligere.
Det er direkte tyveri af pigernes nuværende barndom og fremtidige ungdom.
I dag er det op til pigerne og forældrene at bestemme, men sådan skal det ikke være fremover, mener Anahita Malakians, der er kandidat for Venstre i København.
Hun mener, tørklæderne er med til at seksualisere piger fra en alt for ung alder.
- Jeg synes, at det er trist og bedrøveligt, når jeg hører pigebørn på 11 år betragte sig selv som fuldvoksne kvinder. At de nu bør skjule deres skønhed af den grund. En skønhed, som forbindes med deres seksualitet, forførende udtryk og ærbarhed, skriver hun i en kommentar i Berlingske og fortsætter:
- Det er direkte tyveri af pigernes nuværende barndom og fremtidige ungdom.
Vores skoler skal være frirum, hvor pigerne får lov til at være børn.
Udbredelsen er ukendt
Der findes ingen tal for, hvor mange piger der går med tørklæde i Danmark, eller hvornår de typisk begynder at have dem på.
Men Anahita Malakians mener, problemet er stort, og derfor vil hun arbejde for at indføre en minimumsalder for, hvornår piger må begynde at gå med tørklæde i de københavnske folkeskoler og friskoler.
- Vi skal ikke længere se stiltiende til, når børn frarøves deres barndom. At deres ungdomsoprør, refleksion og selvstændighed erstattes af normer og social kontrol, der begrænser deres personlige frihed. Vores skoler skal være frirum, hvor pigerne får lov til at være børn og teenagere frem for små voksne, skriver hun.
Hvad minimumsalderen skal være, nævner hun dog intet om.
Følger Dansk Folkeparti
Anahita Malakians forslag kommer i kølvandet på et lignende fra Dansk Folkeparti.
I oktober meddelte partiets udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen, at han vil have tørklæderne helt ud af grundskolerne, kort efter at der var fundet flertal for et burkaforbud i Danmark.
Det er umådeligt meget sværere at tage et tørklæde af end at tage det på.
Heller ikke han kender dog omfanget af problemet.
- Det ved jeg ikke. Vi foreslår heller ikke en lang udredning af det. Generelt er der flere, der går med tørklæde end med burka eller niqab, sagde Martin Henriksen til Ritzau i oktober.
Går imod partiets linje
Anahitas eget parti Venstre er en del af flertallet bag et burkaforbud, men ved tørklæder sætter partiledelsen grænsen.
- I Venstre vil vi ikke forbyde tørklæder eller anden religiøs hovedbeklædning, skrev Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen i en SMS til Ritzau i oktober.
Men deres kandidat Anahita Malkainas er altså af en anden holdning.
- Det har en stor indvirkning på et pigebarns liv at tage et tørklæde på, og det er ikke altid på et oplyst grundlag. Det er umådeligt meget sværere at tage et tørklæde af end at tage det på, hvis man er vokset op i et fællesskab, hvor alle andre også bærer dette symbol, argumenterer hun.
