V hopper på DF's sag: "Syge" indvandrekvinder skal op af sofaen

Venstre vil nu ligesom DF have svar på, om syge indvandrekvinder, der er fredet på jobmarkedet, faktisk er syge.

I Odense har man gået indvandrekvinder på kontanthjælps lægeerklæringer i sømmene. 

Det viste sig nemlig, at lige præcis den gruppe var overrepræsenterede som værende ikke jobparate. 

I gennemgangen af 30 sager kom det frem, at 27 af kvinderne rent faktisk slet ikke var syge. Det de fejlede var derimod skavanker, og de skal nu  erklæres jobparate.

quote I de her år går vi hårdt til gruppen af kontanthjælpsmodtagere, så det virker unfair at en gruppe kan smyge sig udenom.

Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre i København

Den historie har DF i København bidt sig fast ved, for måske det samme gælder i hovedstaden. Og nu melder Venstre i København sig også på banen i sagen. 

Partiet planlægger nemlig at stille et medlemsforslag i Borgerrepræsentationen, der skal få forvaltningen til, ligesom i Odense, at kigge indvandrekvindernes sager igennem. 

- Vi må formode, at der er den samme berøringsangst i København, som i Odense. Men vi synes, at alle der kan arbejde og bidrage, de skal. I de her år går vi hårdt til gruppen af kontanthjælpsmodtagere, så det virker unfair at en gruppe kan smyge sig udenom, siger Cecilia Lonning-Skovgaard. 

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti er helt på linje med Venstre: 

- Resultatet i Odense er meget entýdigt, og min mistanke er, at det samme gælder i København. Vi skal også gennemgå kontanthjælpsmodtagerne med den samme tættekam, siger han til TV 2 Lorry. 

100 millioner er måske lige i overkanten

Carl Christian Ebbesen har tidligere udtalt, at han mener, at en gennemgang af de syge indvandrekvinder på kontanthjælp kan skaffe kommunen 100 millioner kroner. 

quote Jeg er skuffet over, at borgmesteren ikke har lavet den samme gennemgang.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti

Men det er nu lidt i overkanten, mener Cecilia Lonning-Skovgaard, der ser sagen som en principsag.

De to partier kører parløb på sagen. Det vil sige, at de først sammen stiller Københavns beskæftigelses- og integrationsminister, Anna Mee Allerslev, en række spørgsmål om emnet. 

- Jeg er skuffet over, at borgmesteren ikke har lavet den samme gennemgang, lyder det fra Carl Christian Ebbesen. 

På baggrund af de svar partierne får fra borgmesteren, vil Venstre fremsætte et forslag om at finkæmme indvandrekvindernes sager. 

I Odense fandt man frem til, at kvindernes fejlagtige sygemelding skyldtes en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre holdt indvandrerkvinderne fra arbejdsmarkedet.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra Københavns beskæftigelses- og integrationsminister, Anna Mee Allerslev, men hun er ikke vendt tilbage. 

Flere indvandrekvinder er ikke jobparate

På landsplan modtager flere end hver 10. kvindelige indvandrer eller efterkommer en kontanthjælpsydelse og er samtidig vurderet som ‘ikke-jobparat’. Helt nøjagtigt 11,9 procent.
Til sammenligning er andelen blandt danske kvinder på 2,2 procent.
Det viser nye beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for DR Nyheder.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik