Utrygheden hersker på Hovedbanegården

Mange er bange for at færdes på Hovedbanegården i København i de sene aftentimer.

I går fortalte en ung kvinde om, hvordan hun og to veninder var blevet brutalt overfaldet af en større pigebande på Hovedbanegården i København. Og andre kan fortælle om lignende episoder, og om at de føler sig voldsomt utrygge ved at færdes på Danmarks største station, så snart aftenen falder på.

Vi bringer en reportage fra Hovedbanegården i vores udsendelse klokken 19.30.