Utraditionelt samarbejde: Spillested og plejehjem deler musikere

Et samarbejde mellem et spillested og et plejecenter hjælper både på humøret og hukommelsen.

Plejecentret Skovhuset afholder normalt ikke særlig mange koncerter, men et nyt samarbejde mellem spillestedet Klaverfabrikken i Hillerød og omsorgscentret giver beboerne god musik til kaffen, og det hjælper på hukommelsen.

Et nyt samarbejde betyder nemlig, at beboerne på Skovhuset fremover kan forvente besøg af de musikere, som senere på aftenen giver koncert på spillestedet Klaverfabrikken.

- Klaverfabrikken har til opgave at være regionalt spillested. En af opgaverne er at få musikken ud til dem, der måske ikke lige kan komme til spillestedet. Vi synes, at kulturoplevelser er en menneskeret, og som et kulturhus betalt af offentlige midler skal vi forsøge at nå ud til så mange som muligt. I den sammenhæng passer samarbejdet med Skovhuset perfekt, siger Jens Jepsen, der leder spillestedet Klaverfabrikken. 

Beboerne på Skovhuset nød Elmøe & Hoffmanns koncert. Koncerter som dem, kan de forvente mange flere af. 
Beboerne på Skovhuset nød Elmøe & Hoffmanns koncert. Koncerter som dem, kan de forvente mange flere af. 

Udover at bringe musikken fra det lokale spillested ud til de, der har svært ved at dukke op til koncerten kan samarbejdet med plejecentret hjælpe beboerne med at huske.

Halvdelen af beboerne på Skovhuset lider af demens, og musikterapeut på plejecentret oplever, at musikken bringer minder tilbage hos nogle af beboerne. 

Fra musiksted til plejehjem

Taler til følelserne

- Musik er noget, der taler til følelserne og kan gå ind og vække nogle minder frem. Jeg tror, samarbejdet her giver meget til deres livskvalitet, og at de får noget næring til krop og sjæl, siger Mai Thorn, der arbejder som musikterapeut på Skovhuset. 

I dag lagde bandet Elmøe & Hoffmann vejen forbi Skovhuset med deres akustiske folkemusik før koncerten på Klaverfabrikken. Ifølge de to bandmedlemmer Emma Elmøe og Villads Hoffmann er det ikke meget anderledes at spille musik for et lidt ældre publikum: 

- Jeg tror egentlig, at vi som mennesker oplever musik på samme måde gennem følelser og tanker, som musikken sætter igang, siger Emma Elmøe

- Den største forskel er vel, at de har hørt musik i lidt flere år end hos, fortsætter Villads Hoffmann. 

Hos Klaverfabrikken håber de, at deres samarbejde med plejecentret kan inspirere andre spillesteder til at tage initiativ til at lignende arrangementer.

 
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik