Usmart: Spritbilist kører ind i politibil

En 47-årig spirituspåvirket mand har onsdag påkørt en politibil på Amager i København.

Det er en dårlig idé at køre spritkørsel. Det er en endnu dårligere idé at torpedere en politibil, når man prøver at snige sig hjem med alkohol i blodet.

Det må en 47-årig mand fra København sande, efter at han onsdag er blevet anholdt for spirituskørsel, fordi han overså en politibil på Amager.

- Patruljevognen holder for rødt ved et kryds på Amagerstrandvej. Ham her vælger så at køre op i bagenden på betjentene. Kørslen giver dem en mistanke om, at han kunne være påvirket, og en alkometertest viser, at mandens promille er over grænsen, siger Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Med undtagelse af en forlygte kom ingen til skade ved uheldet.

Manden er anholdt og befinder sig ved 10-tiden onsdag formiddag på Station Amager, hvor han får taget en blodprøve af en læge.

Hvordan den 47-årige mand bliver straffet for sin spritkørsel afhænger af resultatet af blodprøven, oplyser Henrik Stormer.

Uheldet blev anmeldt klokken 9.16


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik