Usikkerhed om station ved Supersygehus

Forud for finansloven har Venstre trykket på stopknappen for nye investeringer i trafik. Så Hillerød stationsprojektet står på pause - det bekymrer Regionsrådsformanden.

Allerede om seks år skal det nye supersygehus udenfor Hillerød tage i mod patienter og der har stationsprojektet for Hillerød betydning, så der kan køre lokaltog til det nye hospital fra byer som Helsinge, Helsingør og Fredensborg. Det skriver Frederikborg Amts Avis.

Men nu er det usikkert, hvor gode de trafikale forbindelser bliver. For med Venstres anlægsstop er der ikke finansiering til det fulde projekt med en udbygning af Hillerød station og en ny station ved Favrholm.

Prisen for projektet ligger mellem 149 og 173 millioner kroner, alt efter hvor store ambitioner der er.

Pengene skal findes i samarbejde mellem flere kommuner i Nordsjælland og staten, siger formanden for regionsrådets trafik- og miljøudvalg, Jens Mandrup, SF, til Frederiksborg Amts Avis.

Men lige nu blafrer projektet i vinden og regionsrådsformanden er bekymret:

- Vi må ikke stå i en situation, hvor det her anlæg mangler, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik