Uro ulmer i Roskilde: Butikker er utilfredse med festivalen

21:24

Se hele åbningen af Roskilde Festivals campområde lørdag og oplev de intense minutter, hvor tusinder af festivalgæster stormer frem for at få de bedste pladser. Video: Mathias Løvgreen Bojesen - Scanpix

En række forretningsdrivende i Roskilde kritiserer Roskilde Festival for at trække al handlen ud af byen og ind på festivalpladsen.

Små supermarkeder, madboder og mange forretninger, hvor man kan købe alt det nødvendige lige fra camping-udstyr til diverse dagligvarer.

Sådan er de fine forhold for festivaldeltagerne på Roskilde Festival, men det er ikke alle lige tilfredse med, skriver Roskilde Avis.

Læs også Føj! Er det her Roskilde Festivals klammeste event?

For en række forretningsdrivende kritiserer nu Roskilde Festival, som de mener trækker al handel ud af Roskilde i de travle uger, hvor domkirkebyen er en af Danmarks mest besøgte byer.

Føler sig mishandlet af Roskilde Festival

Problemet fra butikkernes synspunkt er at festivalgæsterne nu kan klare deres indkøb på festivalpladsen, hvor man stort set kan købe alt. Og dermed bliver forretningslivet i Roskilde overflødigt.

- Som butikker i Roskildes centrum føler vi os mishandlet af festivalen. De vil gerne have os til at lave aktiviteter inde i byen, men de gør ikke noget til gengæld for os, siger importøren i Adelgade, Jørgen Bagge, til Roskilde Avis.

Læs også Festival efter brok fra forældre: Lad børnene klare sig selv

Sammen med en række andre forretninger i Roskildes bymidte, er han meget utilfreds med den kommercielle linje, Roskilde Festival har lagt.

- For nogle år siden, havde vi selv en butik derude, som solgte campingudstyr. Det gik meget fint, men så fik vi at vide, at vi var for billige. Siden den tid er salget af alt camping-udstyr så blevet givet til en kæde, og det samme gælder for andre varer. De betaler til gengæld festivalen et stort beløb for reelt at få monopol, siger Jørgen Bagge.

Håber de betaler moms og skat

Han peger samtidig på, at mange af boderne på pladsen nu er givet til folk uden nogen som helst tilknytning til Roskilde.

- Jeg håber da, at festivalen sørger for, at de betaler både moms og skat, for ellers er vi som samfund helt til grin. Nu er der risiko for, at Bymidten står helt tom under festivalen, fordi mange lokale flygter for at slippe væk fra alt det mylder, der var tidligere. De er ikke klar over, at det mest af mylderet er forsvundet, så jeg vil da opfordre dem til roligt at blive hjemme.

Roskilde Festival forstår ærgelserne

I et skriftligt svar til Roskilde Avis, skriver Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde, at hun godt kan forstå, hvis nogle af forretningerne er ærgerlige over, at meget af handlen er rykket ud på festivalpladsen.

- Vi har omkring 130.000 indbyggere, der ligesom borgere i andre byer gerne vil have let adgang til de fornødenheder, som de har behov for, tæt på der, hvor de bor. Det forventede man nok ikke i samme grad tidligere som festivalgæst, skriver hun.

Læs også Festival: Bakterietjek på lummer tun, truckervask og engangsknald

- Det løfter den samlede festivaloplevelse for vores gæster, men har over de seneste år også haft den betydning, at der ikke kommer lige så mange festivaldeltagere ind til Roskilde-bymidte som tidligere«, skriver Christina Bilde ifølge Roskilde Avis.

Roskilde Festival er en almennyttig virksomhed, hvilket betyder, at hele festivalens overskud doneres væk til humanitære og kulturelle formål med særligt fokus på børn og unge.